Morten Hee Andersen fik sit store gennembrud i DR’s dramaserie ’Herrens veje’ som PTSD-ramt præstesøn. Siden har han medvirket i ’Sygeplejeskolen’ på TV2 Charlie.
Med de to alt i alt ret pæne roller i baghovedet er det ikke utænkeligt, at mange vil få aftenkaffen galt i halsen, når skuespilleren toner frem på skærmen som den afstumpede mekaniker Mike i DR’s nye psykologisk thrillerserie ’Fred til lands’.
Her følger vi en række mennesker i en lille fynsk provinsby, der har én ting til fælles: De bliver tyranniseret af den psykopatiske plageånd Mike, der fuldstændig blottet for moral spreder frygt og sorg i lokalsamfundet.
I rollen som Mike spiller Morten Hee Andersen således skurken for første gang – hvilket han altid har haft lyst til. Præstationen er bygget op af en række forskellige byggesten, både fra hans eget liv, men også fra en række ikoniske skurkeroller fra filmhistorien, heriblandt Heath Ledgers portræt af Jokeren.
Det fortalte han, da vi mødte ham over en kop kaffe i DR’s Koncerthus op til premieren på ’Fred til lands’.
Du fik jo dit store gennembrud i bedste sendetid med ’Herrens veje’. Hvordan har det været pludselig at blive et kendt ansigt?
»Det tager jo heldigvis lang tid at lave en serie, så man havde lidt tid til at vænne sig til tanken. (…) Det var sindssygt spændende, da det kom ud, og jeg havde sommerfugle i maven, og jeg var rigtigt stolt af den, men det var først halvt år, efter, efter serien var færdig, at jeg oplevede at blive genkendt på Roskilde Festival. Det stod ikke rigtigt på, mens serien kørte.
Der var selvfølgelig lidt dagen efter sidste afsnit (spoiler-advarsel, red.), hvor min karakter desværre dør. Der var der mange, som var henne ved mig og sige, at det var godt at se mig i live. Jeg skulle også vænne mig til, at medierne havde en holdning til ens arbejde. Det er jeg både super taknemmelig for, men det er også en lille smule angstprovokerende at blive vurderet i detaljen«.
Hvordan er det at gå fra præstesøn til psykopat i ’Fred til lands’? Det er jo to meget forskellige roller.
»Som barn har jeg jo altid været dybt fascineret af skurkerollerne i alle de film, jeg holder af. Dengang jeg begyndte at lave amatørteater på Fyn, spillede jeg altid skurken og har altid haft meget lyst til det. Da jeg blev kaldt til casting på noget, som Louise Friedberg skulle konceptuere, med sådan en rolle, var jeg ekstremt hooked på det. Jeg har ikke tænkt det, som om at jeg går fra August til Mike. Jeg har mere tænkt: Okay her er en karakter med rigtigt mange muligheder, så jeg gik bare i gang som en anden antropolog i en fremmed jungle«.
Hvordan forbereder man sig til at spille et så afstumpet menneske?
»Først og fremmest får jeg nogle idéer og fantasier. De ting, som jeg godt kan lide fra andre film, hvad jeg synes er aktuelt, og hvad jeg kender fra mit eget liv… det samler jeg og får nogle idéer ud fra. Jeg researcher nok en hel del. Jeg kan rigtigt godt lide det der med at holde møder med eksperter. Jeg er jo ikke ekspert i psykologisk afvigende adfærd, men jeg kan snakke med nogle, som er det, og igennem dem blive endnu mere ekspert på rollen. Det er jo ham, jeg gerne vil lære at kende«.
Hvilken form for research laver man, når man skal spille psykopat?
»I starten brugte de meget ordet ’psykopat’ om Mike. Det kan være et lidt stereotypt det ord. Man kan hurtigt skære alt over en kam med sådan et ord, hvilket jeg var lidt skeptisk overfor. Men så dykkede jeg ned i, hvad det ville sige, og havde et møde med en psykiater på Sct. Hans i Roskilde, om hvad psykopati er, og hvordan det kan måles. Jeg blev bekræftet i nogle af mine tanker om, at alle psykopater er unikke. De er lige så forskellige som andre mennesker. Derved blev jeg sat fri til at researche på andre ting, som jeg gerne ville have ind under huden. For eksempel det der lille bysamfund. Der undersøgte jeg, hvordan det er at vokse op et lille samfund, hvor der kan ske meget, der går under radaren. Jeg havde en samtale med en tidligere socialrådgiver fra Fyn. Jeg var også på et ungdomsfængsel i København for at snakke med dem om, hvad unge mennesker får ud af at være på dén side af loven, og hvad for et slags fællesskab det er«.
Hvad gjorde du for, at figuren ikke blev en karikatur?
»Det er jo frygten. Man er jo bange for at lave en karikatur. Jeg gik til ham som et eksistentielt menneske, som har et spørgsmål bag alt, hvad han gør. Han er grænseløs, men også grænsesøgende. (…) Han puster hele tiden til ilden, fordi han ikke kan lade være. På den måde håber jeg, at folk oplever, at der er en drivkraft i ham, som også er nysgerrighed. Nærmest som et dyr«.
Men der er altså også en menneskelighed i figuren?
»Ja, præcis. Det er det, jeg mener med, at psykopat er et dårligt ord, fordi man hurtigt kommer til at sige, at det er et menneske, der ikke mærker noget menneskeligt, men i virkeligheden kan der være en grad af alting. På den måde håber jeg, at folk ser et menneske«.
Du nævnte, at du brugte andre film i din forberedelse til rollen. Kan du fortælle lidt om, hvilke præstationer du så op til?
»Alle er jo fascineret af Heath Ledgers Jokeren (fra ’The Dark Knight’, red.). Det er jo en klassiker. Jeg var totalt teenager, da den film kom ud. Det var mindblowing. Ellers så jeg mere de gamle sager såsom Robert De Niros karakter i ’Cape Fear’. Min all time favorite film er ’Fight Club’. Der kan man også gå ind i, hvad det er for en leg med grænser, den har. Det er egentlig også mere filmenes udsagn, end det er den enkelte skuespiller. Der findes jo så mange fantastiske skuespillere. Jeg har altid været meget fascineret af Benicio del Toro – også i de ting, hvor han ikke nødvendigvis er skurk. Måden han er i live foran kameraet. Han er altid meget utilregnelig. Sådan nogle små perler samler jeg på.
Det, der fascinerer mig meget ved antagonister i film, er, at de selvfølgelig gør ting, der er grænseoverskridende, ulovlige og forfærdelige, men de siger også noget, der er sandt. Når du oplever Jokerens monologer i ’Batman’ eller Tyler Durdens monologer i ’Fight Club’, så har de også en essens af sandhed. De er pessimistiske på en måde, der gør en ulykkelig, men som også er lidt sand. Det er kedeligt at se en skurk, der er bevidst om, at han er ond«.
Og det tror du ikke, Mike er?
»Jo, men han er drevet af noget andet end at være seriens skurk. Han har sit eget liv og sine egne bevæggrunde for at være det her rovdyr på savannen«.
‘Fred til lands’ kan ses hver søndag kl. 20 på DR1 og på DR TV.
Læs også: Anmeldelse af ’Fred til lands’