Ryan Adams & the Cardinals

Hvis verden producerede mad, som Ryan Adams laver plader, var hungersnød en saga blot. Manden graver for tiden ting frem fra køleskabets dunkleste hjørner, som trods langtidslagring stadig tåler servering som rene delikatesser.

I sommers fik vi hans bud på et regulært heavy metal-album, og nu udkommer så et dobbeltalbum med backingbandet The Cardinals fra samme sessions, der iøvrigt tillige kastede ‘Easy Tiger’ af sig. Indspilningerne har fem år på bagen og lægger sig i direkte forlængelse af dobbeltalbummet ‘Cold Roses’ – deraf navnet ‘III/IV’.

Men sangene lyder stadig vitale, sprudlende og nærmest tidløse. ‘III/IV’ udstiller Adams i sit mest ligefremme gear, hvor countryen er stillet i skammekrogen til fordel for jordnær, knasende elektrificeret og ja, lodret catchy rock, i traditionen som The Replacements i sin tid udstak dessinerne til.

Man kunne tro, at der blandt dette fyrværkeribatteris 21 skud skulle optræde betydelige mængder fyld og fusere, men også her overrasker Adams. De kontante guitarbaskere ‘No’, ‘P.S.’ og den granithårde ‘Icebreaker’ demonstrerer hans forbløffende evne til nærmest at nyse møgfængende ‘lige-ved-og-næsten-hit’-hooks ud over det hele. De strømmer fra ham med nærmest provokerende ubesværethed.

Selvfølgelig kunne sandwichalbummet i strid med Adams’ ukuelige produktivitet slankes ned til 2/3- eller 3/4-størrelse som et racerent og greyhound-trimmet rockbæst, der ville sætte selv hårdhudede anmelderrotter til vægs. Men når de få halvsvipsere blandt andet tæller uslebne diamanter som den søde ‘Gracie’ og 80’er-arenarockeren ‘Users’, understreger det, hvor højt bundniveauet er, og hvor synd det ville være at gribe til hækkesaksen.