»Forestil dig, at du oplever det værste, du nogensinde har været udsat for, og det så bare kører på repeat hele dagen«.
Bare rolig, Peter Christoffersen er ikke blevet mishandlet. Men når skuespilleren fortæller om optagelserne til DR’s nye søndagsserie, er det tydeligt, at en bestemt scene har påvirket ham i en sådan grad, at han, med sine egne ord, er blevet »mini-mini-traumatiseret«:
»Så sent som for et par dage siden, da jeg sad på en restaurant, sidder den stadig lidt i mig, som om jeg selv havde oplevet det. Når jeg sidder og kigger på mennesker ved de andre borde, der sidder og småsludrer, kommer jeg bare til at tænke på, at det kan ændre sig så lynhurtigt«.
I midten af ’Når støvet har lagt sig’ sker der et terrorangreb på en københavnsk restaurant, som Peter Christoffersens karakter, Nikolaj, bestyrer. Den nye dramaserie, skabt af Dorte Høgh og Ida Maria Rydén, følger otte personers liv før, under og efter angrebet. Selvom tragedien først rammer i afsnit fem, kan man allerede fra første afsnit se glimt af den traumatiserende oplevelse, mens karaktererne lever hver deres liv uden nogen anelse om, hvad de har i vente.
Vores samtale foregår denne tirsdag formiddag i DR Byen i en kulisse, der er indrettet som den restaurant, hvor flere af Peter Christoffersens scener er blevet optaget – inklusive terrorangrebet. Netop den scene, som tog flere dage at få i hus, er det mest intensive, den 39-årige skuespiller nogensinde har prøvet i karrieren, fortæller han:
»Jeg har lavet actionscener før, for eksempel i ’Fasandræberne’ og ’Broen’, men det her var anderledes. Det var bare grumt og virkelig, virkelig hårdt. Jeg var rystet, da jeg kom hjem, og det har jeg sgu aldrig været på den måde før«, fortæller han.
»Jeg kan huske, at der var nogle, som var hårdere ramt end andre. Det var især statister, der ikke er lige så vant til den her situation, som vi er – og de skulle jo være i det i lige så lang tid som os. Vi havde ikke ligefrem behov for psykologbehandling, men det var nødvendigt at stoppe op på et tidspunkt og få en pause. Og det var ikke bare for at spise og drikke kaffe. Der var nogle, som skulle sidde og trække vejret«.
»Hvor er du fra?«
Ud af de otte hovedkarakterer i ’Når støvet har lagt sig’ er kokken Nikolaj måske den, der er sværest at gennemskue. Fra første afsnit har han nemlig skruet godt op for kynismen og ned for følelserne i sine bestræbelser efter at eje sin egen restaurant. For Peter Christoffersen var det en spændende udfordring at spille en person, der ikke afslører sine følelser gennem den sammenbidte facade.
»Nikolaj er en ret særlig karakter. Han er svær at blive klog på. Først og fremmest er han jo en meget målrettet og ambitiøs kok. Men han er også en person, som har albuerne ude, og som virkelig skal arbejde meget, meget hårdt for at nå de store mål, han har sat for sig selv. Han er kun sin professionelle drift«, forklarer Christoffersen.
»Som skuespiller er jeg vant til hele tiden at trykke på en masse knapper og være åben, så det er faktisk mega interessant at prøve at lukke ned for rigtigt mange af de centre og koncentrere mig om noget, der er meget simpelt og nærværende«.
Skuespilleren ser ikke just sig selv i Nikolajs følelseskolde og snæversynede knoklen for at nå til tops. Men de har faktisk en anden ting til fælles, nemlig deres etnisk blandede ophav:
»Vi finder hurtigt ud af, at han har grønlandsk blod i familien. Det har jeg ikke selv, men det er faktisk det, jeg hører mest, hvis folk skal prøve at gætte, hvor jeg kommer fra. ’Er du halvt grønlandsk?’. Det kan jeg godt identificere mig med«, siger Christoffersen, der har en dansk far, en mor fra Hongkong og en mormor fra Peru.
»På overfladen kan man måske godt sige, at det er ret uskyldigt at spørge folk, ’hvor kommer du fra?’. Jeg har ikke noget imod, at folk gætter, hvor jeg kommer fra. Men det er bare lidt sjovt. Jeg ville jo aldrig spørge en etnisk dansker om det samme. Man skal tage stilling til det hele tiden, og for Nikolaj er det bestemt også noget, som han dealer med«.
I løbet af serien kommer karakteren til at udvikle sig meget som følge af terrorangrebet på restauranten.
»Kigger man på Nikolaj i starten og slutningen af serien, vil det næsten være som at se to forskellige mennesker. Det her angreb er helt klart noget, der påvirker ham, især da det sker på den restaurant, han arbejder på. Alt, han havde, er lige pludselig bare smadret. Han fornemmer, han står på Ground Zero og er nødt til at opfinde sig selv igen. Og så kan det gå til den positive eller negative side. Han kan lære noget eller gå i hundene«.
Spiste jord hver dag
Selvom Peter Christoffersen har medvirket i flere film og tv-serier (blandt andet en stor rolle i Ali Abbasis ’Shelley’), er det især på teatret, han gennem de seneste 10 år har etableret sig som en af sin generations stærkeste spillere. Det helt store filmgennembrud har han endnu til gode, og det er der en lavpraktisk grund til: Tidsmangel.
For siden han blev færdiguddannet på Statens Teaterskole i 2009, har han næsten konstant været fastansat. Først var han fire år på Mungo Park, og nu er han i gang med sin femte sæson på Det Kongelige Teater.
»Jeg vil hellere sige, at jeg har tilvalgt teatret, end at jeg har fravalgt film og tv, for det har jeg også lavet. Det kan godt være, at den her serie er en af de større ting, jeg har været med i, men jeg føler hele tiden, at jeg har gjort begge dele«, siger Christoffersen om sin hidtidige karriere.
»Nogle gange har jeg fået tilbudt film- og tv-roller, hvor jeg har måttet gå til min chef og spørge om fri, og nogle gange måtte jeg tage et høfligt nej, fordi jeg har valgt at være tilknyttet de her teaterensembler. Men jeg stopper faktisk på Det Kongelige til sommer, og så bliver jeg freelance, nærmest for første gang i mit liv. Det føles som et godt tidspunkt at gøre det på og få muligheden for at vælge andre ting«.
Det store udtryk på teaterscenen er noget, Christoffersen føler sig godt hjemme i – og som filmmediet godt kunne bruge mere af, hvis det stod til ham.
»På teatret kan jeg virkelig godt lide at trykke den af med energi og fysik, hvis det inviterer til det. Jeg kan huske, at jeg spiste jord hver dag i ’Menneskedyr’ i Det Røde Rum. Selvom de prøvede at rense det, så var det jord, jeg proppede ind i munden for at være en muldvarp«, fortæller han.
»Det er ikke så tit, at udtrykket skal være så stort på film og tv. Det ville jeg ønske, at det nogle gange var. Der kan nogle gange godt gå lidt for meget safe play i den. Men jeg oplever faktisk, at jeg ser flere og flere film, specielt i udlandet, hvor instruktører gerne vil have deres skuespillere til at spille større på nogle områder. For eksempel ’Parasite’ og ’Dogtooth’, der er en af mine yndlingsfilm. Hos Yorgos Lanthimos er udtrykket kæmpestort, og han bruger en mere teatralsk vinkel på sine skuespillere«.
Fejl bliver til guldstøv
En anden ting, som Peter Christoffersen holder af ved teatret, er, at man ikke kan starte forfra, hvis noget ikke helt går som forventet.
»Jeg elsker, når noget går galt i teatret, og det tror jeg egentlig også, at publikum elsker. Det kan være guldstøv, når sådan nogle fejl kommer, for der sker noget nyt og anderledes. Og det sker hele tiden – så sent som i går, hvor vi spillede ’Riget’ inde på Det Kongelige. Der var en kvinde i publikum, som grinede på en måde, jeg aldrig nogensinde har hørt før. Det var hele tiden, fra start til slut, og det påvirkede os så meget. Til sidst blev det en besættelse for nogle af os. I vores komiske og tekniske timing blev vi ligesom nødt til at drible uden om hende, fordi hun var på forkant«, fortæller han.
»I arbejdet foran kameraet er det jo primært i klipperummet, at fortællingen bliver drevet frem. Noget af det guldstøv, som publikum kan få øje på i teaterrummet, kan bare være klippet væk. Det er så flygtigt. Men det er virkelig også det, jeg holder af ved at arbejde i film og tv. At jeg er så lidt medbestemmende, så jeg er nødt til at leve 100 procent i hvert eneste øjeblik. For jeg kan aldrig vide, hvad der bliver valgt ud«.
Selv har Peter Christoffersen kun set tre af sin nye DR-series 10 afsnit, men han har en god fornemmelse for fortællingen, der nu endelig skal vises for den danske befolkning.
»Jeg tror, den kan blive ret samlende for familien Danmark, fordi den er så bred i sit udvalg af karakterer – fra en på otte år til en på 80. Den giver et bredt tværsnit af levet liv, og den vil ramme alle. Jeg tror ikke, at nogen vil kunne sige: ’Jeg kan ikke identificere mig med det her på nogen måde’. Normalt synes jeg, at tv-serier har nogle lidt mindre universer, men den her bliver bare ved med at åbne op«.
‘Når støvet har lagt’ sig kan ses på DR – nyt afsnit hver søndag.