SBTRKT

Hvis man, som jeg gjorde, forventer, at debutalbummet fra det maskebærende klubfænomen SBTRKT er et frådende party-monster med fangarme i alle retninger, skal man ikke blive skuffet, når det går op for én, at det er noget ganske andet. I stedet bør man glæde sig over med hvilken lethed og overskud, den mystiske electro-troldmand erobrer uudforsket land.

Det starter ellers meget forudsigeligt på den tilbagelænede melodiske ‘Hold On’ med SBTRKTs faste vokale legekammerat Sampha, hvor stilen fra sidste års ep ‘Step in Shadows’ fortsætter. Men så går der pop og soul i den på den frække, futuristiske måde. ‘Wildfire’s woble-bas’ede r’n’b-tendenser krydres suverænt af Little Dragon-sangerinden Yukimi Nagano. ‘Right Thing to Do’ er en suveræn tranceagtig opdatering af UK Garage-genren med Jessie Ware på vokal. Og på ‘Pharoahs’ har SBTRKT i samarbejde med den Gorillaz-affilierede Roses Gabor skabt et vaskeægte elektropophit.

SBTRKT boltrer sig i det samme post-dubstep-univers, som befolkes af ligesindede som Jamie Woon og James Blake. Selv om stilen, qua de mange vokalister og det konsekvente fokus på den gode melodi, er mere tilgængelig end sit kluborienterede forlæg, går SBTRKT ikke på kompromis. For det virker først og fremmest som om, han laver musik for at udfordre sig selv. Heldigvis beviser langt de fleste eksperimenter, at han er hamrende dygtig til det. Som på den små-psykedeliske albumlukker ‘Go Bang’, der kunne være et godt bud på, hvordan Animal Collective ville gå til opgaven med at producere dubstep.