$olal

Besynderligt lyder det, men bag ‘The Moonshine Sessions’ gemmer sig franskmanden Philippe Cohen Solal, som dine hipster-venner sikkert kender fra tango-lounge succesen Gotan Project. Nu er Solal taget til Nashville for at finde ærligheden og melankolien i countrymusikken, og selv om der umiddelbart synes at være langt fra Tennessee til truttende parisisk café latte-lounge, lyder ideen om franske Hank Williams-pasticher imidlertid noget bedre på plade, end den ser ud på papiret.

$olal har allieret sig med produceren og lapsteel-legenden Bucky Baxter, som tidligere har spillet med Dylan, R.E.M., Steve Earle og Ryan Adams, og derudover medvirker en række mere eller mindre kendte amerikanske sangere og musikere. $olal har til gengæld selv skrevet de fleste af sangene selv, og oui, han kan skam sin countryhistorie. Men som en lidt for velopdragen gæst, er han yderst påpasselig med ikke at skeje for meget ud i det gode selskab, og holder sig det meste af vejen på særdeles tæt afstand til de i forvejen gennemtærskede country-standarder.

På stilsikker og perfektionistisk facon forsøger Solal sig med bluegrass, americana og honky tonk, men ironisk nok er det den ‘loungede’ og halvelektroniske country noir på ‘Luna’s Song’ og ‘Psycho Girls & Psycow Boys’, der sidder bedst. Fortolkningerne af ‘Dancing Queen’ og ‘Pretty Vacant’ virker derimod tåbelige og malplacerede, og skæmmer en plade, der ellers er en opløftende og interessant påmindelse om, at grænserne på det musikalske verdenskort langt fra er suveræne.

$olal. 'The Moonshine Sessions'. Album. Ya Basta/VME.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af