- Denne uge skal du: Danse til en bogreception, se på blå menneskekyllinger og til aftengudstjeneste med en dj
- Iceages bedste album lyder stadigvæk lige så friskt, vildt og kompromisløst som i 2014
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Darkness Falls
Det er sjældent at et debutalbum, kommer så lækkert indpakket som ‘Alive In Us’. Der er kælet for de mindste detaljer på det Trentemøller-producerede album, der bevæger sig i et soundtrack-inspireret univers, hvor lydbilledet til film som som ‘Once upon a Time in the West’, ‘Kill Bill’ og ‘Twin Peaks’ tydeligt kan fornemmes i de tilbageholdte, ulmende og rigt orkestrerede produktioner.
Her er sagte tamburin-slag og regndråbefine xylofon-melodier i sensuel forening med western-guitar, dovne trommer og sovekammerlummer femme fetale-vokal. Sammen med Anders Trentemøller har de to hovedpersoner bag Darkness Falls, Josephine Philip og Ina Lindgreen, skabt et organisk og dragende album, der begynder lidt tilbagelænet og afventende sexet, men som undervejs lugter blod og viser hugtænder på den Raveonettes-garagerockende ‘Before the Light Takes Us’ og den semi-elektroniske dub-perle ‘Time Line’.
En gang imellem bliver det lidt rigeligt med den tilbageholdte læderjakke-coolness og stoneface-attitude. Vi er i noir-land, hvor der er langt til smil og glimt i øjet, og når et nummer som den ellers fremragende og the xx-klingende single ‘The Void’ messer ordene: »It’s a sickening of the heart« igen og igen, så forstår man selvfølgelig godt det dystre budskab, men ramt i hjertet bliver man ikke for alvor. Udtrykket er for køligt distanceret til, at det gør ondt på den gode måde. Men for det meste lykkes Darkness Falls rigtig godt med at være cool og spille alvorstung og hjertesorgsramt spleen-rock på samme tid.
Darkness Falls. 'Alive In Us'. Album. Fake Diamond/A:larm.