50 Cent

I dag udkommer tredje albumudspil fra to af USA´s største hiphopprofiler, Kanye West og 50 Cent. Med vanlig sans for selviscenesættelse har sidstnævnte proklameret, at han lægger mikrofonen på hylden, hvis Kanye West ender med at sælge flest plader af de to. Det scenarium ville nok ikke være verdens undergang, for på ‘Curtis’ virker 50 Cent for det meste uinspireret og ideforladt.

Når det er sagt, er 50 faktisk kun blevet en bedre og bedre rapper i løbet af sine tre soloplader. Især på tredjeudspillets første numre fremviser han varieret flow og insisterende stemmeføring. Det samme er desværre ikke tilfældet for hans tekst- og sangskrivning. Pladens emner synes nærmest at være reduceret til to: konfrontationer og kvinder. Og de forudsigelige gæsteoptrædener fra popstjernerne Akon, Justin Timberlake og Nicole Scherzinger løfter ikke kvalitetsniveauet synderligt. Problemet er, at 50 Cent, bortset fra den minimalistiske og old school inspirerede ‘I Get Money’, absolut ikke tager nogen chancer kunstnerisk eller kreativt.

Bortset fra sværvægtere som Timbaland og Havoc er det især en række relativt ukendte producere, der bidrager til pladens lydbillede. Det er 50 Cent før sluppet rigtig godt fra og har på den måde nærmest kickstartet karrieren for unge beatsmede som for eksempel Disco D og JR Rotem. På ‘Curtis’ er der desværre langt mellem de musikalske perler, og selv de to bidrag fra Dr. Dre lever langt fra op til vanlig standard.