’Noget om Emma’: Det er svært at tro på kærlighedshistorien i ny DR3-serie
Hvis jeg skulle sige noget om Vitus – hovedpersonen i DR3-serien ’Noget om Emma’ baseret på Sigurd Hartkorn Plaetners bog ’Noget om Vitus’ – ville det hurtigt blive meget lidt flatterende: Han er en ung, doven og egoistisk mand, der ikke kan lide sin familie, sit job eller sin kæreste uden at have modet til at fortælle hende det. Han undgår øjenkontakt, undgår konflikter og reagerer voldsomt, hvis han tvinges ud i en konfrontation.
Da Vitus’ kæreste Sara finder ud af, at hun er gravid, står Vitus (Mads Reuther) i en situation, han dårligt kan undgå at konfrontere. Sara er snart færdiguddannet, har en modent udseende lejlighed og kan finde ud af at samle IKEA-møbler, alt sammen noget, der står i skarp kontrast til Vitus’ tilværelse som bartender.
Dagen før han skal med Sara til den første scanning, møder han en pige. Emma (Kristine Kujath Thorp). Til en fest han på ingen måde er interesseret i at være til, finder han hende liggende i badekarret iført et hummerkostume. Emma er sjov, smuk, skør og impulsiv, og de griner og taler hele natten om deres tidligere liv. Før han mødte Emma, hører vi i voiceoveren, var det, som om han ikke rigtig følte noget.
Tematisk minder ’Noget om Emma’ om Nikolaj Arcels ’Sandheden om mænd’ fra 2010 og Rasmus Heisterbergs stærke ’I blodet’ fra 2016. De handler alle om unge mænd, der er så forblændede af at opnå personlig lykke, at de kommer til at såre dem, de holder af. Det er nemmere for Vitus at sænke blikket og fortælle sig selv, at der ikke er nogen, der forstår ham, end at tage de svære samtaler med sin far om moren død eller gøre noget ved det job, han er så træt af.
Heldigvis har han sin fætter og bedste ven William. Fornuftens stemme, der gør, hvad han kan, for at kalde Vitus tilbage til Jorden. Det er heldigt, at der er én til at sætte fingeren på Vitus’ forhøjede selvfølelse, for sommetider er han et anstrengende bekendtskab.
Det kan være svært at holde med ham, når han anklager sin kæreste for at være blevet gravid med vilje og gang på gang glemmer at spørge ind til andre, og det bliver ikke nemmere af, at vi ikke ved meget om, hvem han er uden for kærlighedsrelationerne. Der er langt mellem de scener, hvor William får hevet Vitus tilbage til virkeligheden, og måske en serie i færre afsnit havde skabt en bedre balance.
En anden der, ifølge Vitus, også hiver ham tilbage til livet er selvfølgelig Emma. Men det kan til tider være svært at tro på deres kærlighedsaffære og helt forstå, hvorfor de bliver så forelskede. Hvis bare serien dedikerede sig til at være en kærlighedshistorie, ville jeg ikke stille mig så tvivlende: Hvis den bare fokuserede på deres forhold, og hvordan de tydeligvis hjælper hinanden gennem svære tider.
Men det er mere en historie om Vitus end om noget som helst andet. Vi lærer kun Emma at kende ved at se, hvordan hun påvirker Vitus, og jeg blev ved med at vente på, at Vitus skulle indse, at en ny forelskelse ikke ville være løsningen på alle hans problemer.
Men selv når han er dum over for hendes venner, selv når han venter længe med at fortælle, at han skal være far, så står hun der og venter uden for hans dør.
Trods alt tegner serien et genkendeligt portræt af at sumpe rundt i et kedeligt ungdomsliv og ikke kunne se, hvordan man kommer videre. Der er også flere fine scener undervejs, som da Vitus’ far dukker uanmeldt op og får ham lokket med ud i sit kolonihavehus. Skal man nå dertil, kræver ’Noget om Emma’ dog, at man væbner sig med tålmodighed.
Kort sagt:
Det er svært at føle med Vitus hele vejen igennem ’Noget om Emma’. For selvom der er fine glimt af ung forelskelse og de svære 20’ere undervejs, befinder hovedpersonen sig det meste af tiden meget langt fra virkeligheden.
Anmeldt på baggrund af hele serien.