Gravy

Det starter godt på københavnske Gravys andet album, for åbningen ‘Depression Is Near’ er et lækkert groovende nummer med dejlige, atmosfæriske guitarflader. Men det virker til, at der har været problemer med at få materialet til at slå til, for der er kun sporadiske højdepunkter og for ofte virker numrene som en grå masse. For eksempel er ‘Oh No’ et anonymt popnummer, der kører lige ud ad landevejen uden at gøre noget væsen af sig.

Albummet har omdrejningspunkt omkring den mere eksperimenterende rock fra 70’erne med fløjter, pibende orgel og syrede guitarmelodier. Undervejs bliver der dog også lånt fra hiphoppen, den mere letbenede pop og forskellige andre genrer. Det virker dog lidt rodet med de mange genreskift, og der mangler noget til at samle pladen. Førstesinglen ‘Back With the Nerds’ er dog et eksempel på, hvor stilfusionen fungerer, for det tunge beat, der er hentet fra hiphoppen, fungerer rigtig fint sammen med de skarpe guitarjag og munder ud i et stærkt nummer.

Tekstmæssigt er Gravy i den grad på det jævne og enkelte steder endda småpinlig. Især på ‘Tell Me’ og ‘Plastic Tits and Radio Hits’, der er et par sarkastiske hug til pladebranchen og rockbands, der rider med på en bølge, men hvad Gravy vil med numrene er ret uklart, for bandet skiller sig ikke for alvor ud fra mængden.