IV Thieves

Der er plader, der må nøjes med betegnelsen halvgod, fordi de i voldsomme satsninger eller mangel på mådehold indimellem når toppen for øjeblikket efter at falde til jorden med et klask. Og så er der dem, der holder sig inden for linierne og hverken når højderne eller skraber bunden. Det er selvfølgelig et spørgsmål om temperament, men med IV Thieves’ album i frisk erindring, er det ikke svært at vælge hold: Server straks den kamikaze-agtige lort/lagkage-anretning.

Engelske Nic Armstrong i front og hans røvermusikanter har lavet en plade, der tilhører den pæne, tilforladelige kategori. IV Thieves kan noget med at opdatere ærkebritisk knallert-rock fra første halvdel af 60’erne og glatte ud med lidt erstatnings-Beatles-harmonier og melodi. Åbneren ‘You Can’t Love What You Don’t Understand’ er så mildt mindeværdig og påtrængende på den selvudslettende måde, at den kunne fungere perfekt som båndsløjfe i Føtex. Man kan snildt nynne med på omkvædet og tjekke prisen på det hakkede oksekød samtidig uden at gå glip af noget. Og sådan er det ofte på albummet.

Der er undtagelser. ‘Day Is a Downer’ har frisk, spiselig klassisk pop-naivitet og ‘Higher’ er sjæl og groove som både The Verve og Primal Scream såmænd ville være bekendt, og så viser ‘Chase Me Off/Out’ udsving i det ellers alt for pæne temperament. Men, men. Lidt for sent, lidt for lidt og for mange bedre alternativer.