Rico Nastys debutalbum ‘Nightmare Vacation’ understreger, at hun er en af tidens mest spændende rappere
Med hele syv mixtapes i ryggen føles det lidt underligt at kalde ‘Nightmare Vacation’ for Rico Nastys debutalbum – mixtape/album-distinktionen handler jo reelt mere om marketing end om format, nu hvor vi lever i en digital tidsalder.
Og dog: Mens jeg ikke vil kalde ‘Nightmare Vacation’ for den højtråbende rappers mest vellykkede bedrift til dato (den går nok stadig til Kenny Beats-samarbejdet ‘Anger Management’), besidder albummet ubestrideligt en skala og et ambitionsniveau, der ikke er til stede på hendes hidtidige output.
‘Nightmare Vacation’ er betydeligt længere end samtlige mixtapes (dog stadig ingenlunde oppustet), Rico Nasty balancerer mellem adskillige stilarter, og på feature-fronten har hun allieret sig med acts, der understreger, at hun hører til i toppen af hiphops kransekage. Ingen af hendes mixtapes byder på hitlistevante navne som indeværende gæsteliste: Don Toliver, Gucci Mane, Aminé og Trippie Redd har alle mere kommerciel succes end Rico, men låner alligevel deres vokaler ud på albummet.
Det er på papiret imponerende at få så store stjerner med, og forhåbentligt giver det noget opmærksomhed til albummet, men collab-numrene er afgjort de svageste led på ‘Nightmare Vacation’. Hvis der er én attribut, der konsekvent har gjort Rico Nasty opsigtsvækkende, er det hendes kompromisløshed – og det sker gang på gang, at når hun samarbejder med andre rappere, ender hun med at gå på kompromis.
Hvis man lærte Rico at kende gennem et track som Don Toliver/Gucci Mane-samarbejdet ‘Don’t Like Me’, ville jeg ikke bebrejde nogen for at afskrive hende som en forglemmelig melodisk poprapper, der ikke har skyggen af nerve – hvilket altså er det stik modsatte af Rico Nasty, når hun er bedst.
Heldigvis er denne mere slagkraftige, no-fucks-given Rico absolut det, der er mest af på ‘Nightmare Vacation’. Og hvis du gik og frygtede, at det betød nær-konstant råberap, så tager du fejl. Hun udvider nemlig sit arsenal rigtig flot her, uden at den bidske, vittige personlighed på nogen måde går tabt.
Der er den makabre, lidt halloweeny ‘Girl Scouts’, den virkelig morsomme, flirtende sexrap-banger ‘Pussy Poppin’, den køligt selvsikre ‘Candy’: Med disse tracks viser Rico, hvor formidabelt hun mestrer adskillige nuancer i sin levering. Og vi må endelig ikke glemme den vidunderligt absurde hyperpop/trap-hybrid ‘Iphone’, der lyder som en beskidt cyberpunk-udgave af Charli XCX. Der ikke mange sange derude, der lyder sådan, og det er nok Ricos bedste sang til dato.
De mest spændende sange er afgjort dem, der er produceret af 100 Gecs og Take a Daytrip – to duoer, der længe har begået nogle virkelig interessante lyde. Når Rico Nasty allierer sig med dem, skubber hun sine mest uforudsete sider frem. Men håndværket er altså rigtig fornemt over næsten hele linjen. Tag et track som singlen ‘Own It’ – det er en stilsikker, hookbaseret omgang poprap, der på papiret kunne virke ret gennemsnitlig, men hele vejen igennem lyder Rico overlegen, og hendes flow bliver ved med at veksle over i nye, fængslende rytmer.
En af de mere skjulte styrker på tracklisten er numrenes varighed. Kun et enkelt track sniger sig op på de tre minutter, og således overskrider ikke ét nummer sin besøgstid. Men numrene slutter heller aldrig, før de får forløst deres potentiale – en eminent balancegang, der gør albummet dynamisk.
Eller, ét nummer er faktisk længere end de små tre minutter: Albummet slutter med, at Rico Nasty får besøg af rapperne Rubi Rose, Sukihana og ppcocaine til et remix af ‘Smack a Bitch’, Ricos hidtil største sang. Netop fordi de andre numre er så korte, føles dette som et monster af en magtdemonstration – som en stor fed understregning af, at Rico Nasty fortjener meget mere anerkendelse.
Kort sagt:
Trods nogle lidt tynde samarbejder med hitlisterappere er ‘Nightmare Vacation’ en vital, dynamisk samling sange, der viser, at Rico Nasty ikke blot er en råberapper, men en af tidens mest spændende hiphopkunstnere.