TEMA – NY DANSK RAP: I disse uger sætter vi fokus på den bugnende talentmasse i dansk hiphop – vi udpeger de vigtigste navne, taler med rappere og producere og dykker ned i stilskabende tendenser. Følg løbende med HER.
Der sker mange spændende ting på den danske hiphopscene for tiden.
Aarhus er på vej tilbage, Tessa har vist at kvindelige rappere sagtens kan slå igennem, og så er genrens unge pulje alsidig som sjældent før.
Vi har forsøgt at sammensætte en liste over nogle af de nye navne, der især viser, hvorfor genren står så stærkt lige nu: Så her er 15 danske hiphopkunstnere, du skal holde skarpt øje med i fremtiden.
For at vise bredden i talentmassen har vi dog også lavet en bonusoversigt i bunden, der guider til endnu flere unge rappere på vej frem.
1. Iswaal
Træt af hårde miner og voldelige attituder? Så er Iswaal her for at starte festen og trylle smilet tilbage på dansk hiphops læber.
Da vi interviewede det seks mand store Aarhus-crew udnævnte de sig selv til dansk hiphops store hyggehold, og det beskriver dem meget godt: De har en umiskendelig ung og smittende energi, der stråler igennem i musikken.
Gruppens frontmand er Xabski, hvis smooth stemme har gjort sange som ’Lyden’ og ’Standard’ til hits, men Iswaals primære styrke ligger faktisk i fællesskabet. Det er det, der gør dem så uforudsigelige.
2. Sulka
Sulka går ikke som sådan mod strømmen. Det er mere som om, hun bevæger sig i helt andre farvande end resten af den danske hiphopscene.
Hendes musik drejer sig således om ekvilibristiske ordspind og komplekse tekstuniverser: Det er avantgardistisk hiphop, der skaber labyrinter, man nærmest kan fortabe sig i.
Hendes debutalbum ’Epoker’ er blevet til sammen med producerveteranen Tue Track, og ligesom mange af dennes projekter har han her lagt lyd til et helt unikt univers. Sulkas musik er befriende anderledes og befriende poetisk.
3. Olivver
Da vi interviewede Lord Siva tidligere i år, pegede han på den unge rapper Olivver som en af de artister, han har mest optur over lige nu. Og hvem er vi til at modsige manden bag ’Solhverv’? Især når han roser en artist, der leverer så umiddelbart catchy og uimodståelig pop-trap som ’Sige ting’ og ’Skift op’.
Olivver kommer fra det miljø, der på et tidspunkt blev kaldt Soundcloudrap-scenen, og han har samarbejdet med folk som Baby Bino og produceren Chanelbigs. Hans kommende album skulle efter sigende være produceret af Lille Høg, og han har også fået et Emil Stabil-cosign. Så meget tyder på, at Olivver kan blive det store gennembrud, dén scene aldrig rigtig fik i første omgang.
4. Ham Fra Syd
Den aarhusianske drill-scene (og hiphopmiljøet generelt) fik et kæmpe chok, da den lovende unge rapper Shmur blev dræbt tidligere i år. Rapperen lavede yderst hård musik, der set i bakspejlet indvarslede, at noget mere råt og dystert er ved at vinde indpas i dansk hiphop.
Det kan måske virke mærkeligt at inddrage Shmurs mindst lige så begavede ven og samarbejdspartner Ham Fra Syd på denne liste, for han laver samme voldsomme musik og bevæger sig også indenfor den globalt berygtede drill-genre.
Men Shmurs drab viser jo samtidig, at den her musik direkte afspejler en levet virkelighed i visse dele af Aarhus: Sange som Ham Fra Syds ’Stick Talk’ er musik til en verden, der bliver mere rå og voldsom for hver dag. Det skal ikke ignoreres – men lyttes til og forstås.
5. Shooter Gang
Shooter Gang fik startet en lokal mediestorm med deres slagkraftige musikvideoer til de hårde gaderap-sange ’Mask på’ og ’Sinaloa stil’. Her har de tre rappere draget inspiration fra UK drill-æstetikken og poserer maskerede, mens de fræser rundt på scooter og flasher både guns og stoffer foran kameraet.
Det er en voldsom stil, og selvfølgelig er det legitimt at diskutere, hvilke signaler den slags musikvideoer sender. Men det er samtidig også musik fra et af Aarhus’ mest udsatte kvarterer (Trillegården), lavet af tre helt unge artister, der skaber en unik dansk udgave af den hårde drill-musik, der for tiden et blevet ghettoens soundtrack fra London til New York – og nu altså også i Aarhus.
6. $hybxi
»Let’s do drugs / fall in love«, sang $hybxi på sit fantastiske første minihit ’Doves’, og dén sætning er på en måde nøglen til hele hans æstetik. For den generte dreng er tit i sine følelsers vold – men på sådan en fremmedgjort, lidt druggy måde, der både trækker tråde til Futures ’Pluto’-periode og Post Malones hypermelodiske rap.
Den Muf10-signede rapper – der har en kærlighed for pangfarvet hår – har samtidig en svævende, sorgløs kvalitet. Selv når han synger om knuste hjerter bliver det til sange som ’Snake’ og ’Blame U’, der mere lyder som en tur ned af Strandvejen i en dejlig bil end som ensom sorg på soveværelset.
7. Hunnid22
Vent, kan man stadig lave hiphop sådan her? Jeg troede, det var meningen, alt skulle være autotunet gangstarap? Og så kommer Hunnid22 med en energi, der mere lyder som Souls of Mischief eller Pharcyde end som Branco og Gilli?
Det er ekstremt befriende, for Hunnid22 (der for nylig vandt Red Bulls hiphop-talentkonkurrence Mit Kvarter) er ikke nostalgiske og stenede rappere, der insisterer på at alt var bedre i gamle dage. De er lyriske og attitudefulde artister, der insisterer på, at lyrisk hiphop ikke behøver være støvet.
På den måde har de lidt samme energi som ASAP Mob, Flatbush Zombies og Odd Future havde i starten af 10’erne: De er rappere, der måske kigger mod fortiden, men som samtidig sagtens kunne være lyden af fremtiden.
8. Josva
Første gang vi mødte Josva var som feature på Artigeardit-tracket ‘Medicin’, og det er nok ikke helt forkert at sige, at de opererer i lignende universer. For ligesom Ardit laver Josva hiphop, der har masser af stil og attitude, men samtidig også tør stikke lidt dybere.
Men hvor Artigeardit trods alt altid lyder som en, der mest af alt bare driver gennem byen og har en fest, er der noget mere indædt melankolsk over Josva. Han dvæler decideret i sin egen nedslåethed – det er lige før, man kunne kalde det emo-rap.
9. Lolo
15-årige Lolo er et perfekt eksempel på, hvor hurtigt det kan gå på den danske hiphopscene, hvis man har sans for det store omkvæd samt forbindelserne i orden. Med lidt hjælp fra etablerede kræfter som Branco, Larry44, Gilli og Atypisk har han nemlig skabt en stribe af hits som ‘Pub G’, ‘Kiki’ og ‘All My Love’ i 2020.
Selv skinner han endnu ikke helt så klart igennem som de ældre rappere, men hans melodiske talent er tydeligt, og hvis hans udvikling fortsætter, kan han blive et spændende eksempel på en yngre stemme fra Nørrebro. For vi mangler lidt stemmer fra den nye generation på den københavnske scene.
10. Trey & Zay
‘Daramy’ er en knaldperle af en sang. Der er fuld fart på: Der danses og dribles derudaf med en livsglæde og et overskud, der er umuligt ikke at blive revet med af. Det er duoens eneste officielle udgivelse indtil videre – men man forstår godt, det tager lidt sin tid, for ‘Daramy’ har godt nok sat barren højt.
Hvis Trey & Zay har mere af den slags afrotrap (som det franske forbillede MHD har døbt den tøjlesløse genre) hjemme i skuffen, vil vi ikke bare holde øje, men decideret danse afsted.
11. Vinnie
Den seneste tid har en række rappere som Amina, Sandra Hussein og netop Vinnie markeret sig som kvindelige modsvar til den uptempo-rap som især Gilli har populariseret.
Et af de stærkeste tracks inden for dén bølge er Vinnies ‘Tro mig’, hvor en form for rå, menneskelig kvalitet formår at stråle igennem autotunen. Det er som om, hun lægger så mange følelser i nogle af linjerne, at autotunen næsten er ved at briste – det er nærmest en smule overvældende.
Andre Vinnie-højdepunkter tæller ‘Samme hver gang’ og hendes feature på ‘For evigt’ af Goldie 6is (endnu en at holde øje med!) – i begge tilfælde giver hun nogle tiltrængte kvindelige perspektiver på selvsikker mainstreamrap.
12. Lamin
Det er ikke den værste start på karrieren at lande tracks med Kesi, Icekiid og Artigeardit. Og selv om Lamin måske ikke altid er helt lige så karismatisk som sine store features, har han bestemt vist, at han evner at dele tracks med scenens sværvægtere.
På ‘Tour’ med Kesi håndterede han selv omkvædet, og da Icekiid satte farten op på ‘Daggerin”, kunne han snildt følge med. Ikke dårligt for et hidtil ret ukendt navn. Men okay, der går nok ikke mange måneder, så er Lamin nok knap så ukendt længere.
13. Pind
For nogle år tilbage var det måske en stor nyhed, at rappere turde vise følelser. Nu handler historien snarere om, hvor mange forskellige måder, hiphopkunstnere kan italesætte deres indre liv på.
Her er Pind en spændende størrelse, for han har taget den tankestrøms-rap, som Benjamin Hav har populariseret, og givet sin egen version af den. Hvor Hav tit lader ordene føre ham lidt tilfældige steder hen, er det som om, Pind har én bestemt agenda på hjerte – hvilket i øvrigt bliver helt tydeligt på samarbejdet mellem netop Hav og Pind på ‘Plastic’.
14. NS Gang
NS Gang har endnu ikke fået samme medvind som Iswaal og Shooter Gang, men Aarhus-gruppen er godt på vej. Sivas har allerede cosignet dem, og deres ‘Best Life’ har ramt 100.000 views på Youtube.
Lydmæssigt ligger gruppen et sted mellem de to nævnte Aarhus-gennembrud: De har melodier som Iswaal, men en lidt grovere attitude, der mere er beslægtet med Shooter Gang. De er et godt eksempel på, at der er masser af talent i Aarhus.
15. FVN
Der er allerede pænt meget, der kører for FVN. Hun har en ørehængende catch-phrase (»FVN, don’t ask me again, hoe!«) samt en unik æstetik, der kigger tilbage til den slags selvsikker, elektronisk pralerap, som Azealia Banks lavede for nogle år tilbage.
I forhold til flows og klarhed står FVN måske ikke helt så skarpt som eksempelvis Banks endnu, men især bangers som den pulserende ‘Work’ viser, at hun har mere end nok potentiale: Tempoet er skruet helt op, og attituden er det samme.
Hold også øje med:
Du kan jo starte med at grave endnu dybere i Aarhus’ boblende hiphopscene og mød trap-sangeren Lii Fuego (der i øvrigt er Ham Fra Syds bror), auto-croonerne Speedy og Shariffo eller gaderappere som Baloosh. Der er også tropiske vibes hos Zaka & Blok12.
Interessant nok er der også – som nævnt højere oppe i artiklen – begyndt at dukke artister som Sandra Hussein og Amina op, der tager Gilli-agtig uptempo-rap og flipper synsvinklen. Og så er der Goldie 6is, som har masser af hårde bars på lager, eller Yakuza, der sætter attituden i højsædet.
Derudover er der en række rappere, der stadig lægger stemme til gadens historier: Folk som Beko, GMG, KDZ, Bamo, Ibo og N3lly. For slet ikke at tale om en etableret stjerne som Larry44, der jo faktisk stadig er ret ny på scenen.
Tjek også Miklo, der serverer sindssyge UK drill-bars i sine Youtube-freestyles. Et yngre, rowdy bud på hiphoppen fås hos de Soundcloud-agtigte Cxrtier, Carl Knast og Mangera, mens folk som Orla Engstrøm, C.Rou og Felix Dicey er gode bud på engelsksproget rap fra Danmark.
Skal det lyde helt anderledes, så hop over til latin trap-artisten Ivan$ito, tropiske Maurice eller den spacey, Rico Nasty-agtige CXCX Chu Chu.