Caspar David

Præstekrave eller popstjerne? Det valg stod den 31-årige danske debutant Caspar David pludselig overfor, da han som uddannet teolog valgte guitaren frem for gudstjenesterne. Midt i en phd-afhandling er han nu sprunget ud som sanger og sangskriver med en samling radiovenlige rock-salmer.

‘Let the Past Begin’ er fyldt med svulstige strygere, kirkeklokker og riffs, hvoraf sidstnævnte i ‘She’s Just a Quotation’ låner lidt fra ingen ringere end De Skrigende Halses ‘Riders of Depression’ – uden yderligere sammenligning i øvrigt! I stedet er det især Saybia, der trænger sig på i erindringen, når Caspar David synger hjertesmerten ud i numre som ‘Beauty of a Crying Man’ og ‘Love Comes With a Gun’.

Det hele handler om kærlighedens væsen og uvæsen – altså den store bibel indenfor især soft-rockens velkendte verden. Og med sans for store omkvæd fremfører Caspar David sine sange med akademisk eftertænksomhed et sted mellem filosofi og følelser. Men alle intellektuelle (og interessante) overtoner holdes nede af den musikalske side af sagen, der er pletfri og poleret patos fra første behagesyge mol-akkord til sidste. Og den tekstmæssige dybde er dermed ikke meget værd, når musikken mestendels er ren overflade.

Det er velproduceret og velmenende, men desværre nogenlunde lige så spændende som Før Søndagen.