Cartridge
2005 var et godt år for danske Cartridge. Først gennembrud og ep-udgivelse i Tyskland, og så opmærksomhed på den nationale hjemmebane, hvor Holstebro-kvartetten blandt andet spillede på Roskilde Festivalen. Godt gået, når bandet kun havde en ep og en demo på cv’et.
Nu ligger debutalbummet klar, og selv om der stadig er fart på, så lader Cartridge til at have fundet en destination. Albummet beviser nemlig, at jyderne heldigvis kan andet end at trykke speederen i bund og spille energifuld, melodiøs rock. Nu findes der plads til fordybelse, som på det smukke ‘Nothing in There’, der næsten kunne have været med på et Wannadies-album.
På langt de fleste numre har bandet valgt at pakke synthesizeren væk, og det klæder dem, for instrumentet tilførte aldrig ep’en mange kvaliteter. I stedet er der nu blevet plads til lidt piano og trommemaskine. Men vigtigst er det, at Cartridge nu bruger ekstra instrumenter efter behov, ikke som princip.
Kvartetten fokuserer stadig på de gode rockmelodier, der ofte lyder anglofile i stil med Franz Ferdinand og Maximo Park, men når guitarerne gives frit løb til at generere massive lydbilleder, bevæger Cartridge sig mod den anden side af Atlanten, hvor Mathias Wullum Nielsens insisterende vokal skaber masser af karakter, som landsmand Christian Hjelm gør det i Figurines. 2006 tegner til at blive endnu et godt år for Cartridge.