Rasmus Nøhr

Da den charmerende gadedreng med gavtyvesmilet debuterede, delte han vandene og undertegnede var bestemt en af dem, der var med på alt andet end ‘Det glade pizzabud’. Her var en dansker, der turde synge højt med en blanding af underfundige og rørende sange. Selv om han blev en del af den dansksprogede bølge, var der meget mere kær folkesanger og neo-skillingsvise i Nøhr end i Tue West og Peter Sommer.

På ‘Lykkelig smutning’ er Nøhr stadig ikke bange for at skråle sig igennem gode popsange. Det er igen befriende og beundringsværdigt og – okay – banalt underholdende, som »avra for Laura, mit hjerte flagrer«, »dig og mig og vi to, kunne leve i en træsko« og Nøhrs besættelse af fnisetobak i ‘Ryger ryger’. Men der er også mange smukke godbidder i jordforbindelsen, som når Nøhr flirter i den herlige ‘Sommer i Europa’: »Mærk mig tegne solen, så du rødmer under kjolen«. Nutidens Søren Kragh Jakobsen!

Gavflabens nye samling af sange er indspillet med Nøhrs tourband, og det kan høres. Guitaren er i høj grad blevet elektrisk, hvilket desværre giver en lidt ærgerlig bismag af røvballestemning på numre som ‘Caboera’ og ‘Pis A’. Men man kan ikke klandre Nøhr for lysten til en større lyd, hvilket også, især i starten af albummet, kaster gode sange af sig. Alligevel er det synd at den nedbarberede solo-troubadour ofres så gennemgribende, for Nøhrs stemme fungerer fortrinligt som intim løftestang. Debuten var måske lettere rodet og skrøbelig, men havde mere personlighed. Det kompenserer gruppedynamik og professionalisme heldigvis for på dette opløftende og koncertvenlige sommeralbum.