Murcof

Lige siden Fernando Coronas alias Murcofs andet, og til skyerne roste, album ‘Utopía’ udkom sidste år, har fans electronica-verdenen over ventet med spænding på nyt materielle. Forløsningen er netop udgivet på det engelske Leaf Label, det hedder ‘Remembranza’ og indeholder rigelige mængder af Murcofs beundrede varemærke – stemningsmættede kompositioner i genrefeltet mellem knitrende electronica og moderne, minimalistisk kompositionsmusik a la Max Richter, Terry Riley og Philip Glass.

Albummet er med andre ord en lidt paranoid størrelse. De storslåede og meget mørke strygerklange skaber en foruroligende dyster stemning, mens der, det til trods, fornemmes lys for enden af tunnelen. Et lys der i dette tilfælde viser sig som klikkende, knitrende electronicarytmer, der fra tid til anden kommer frem fra mørket og ubekymrede akkompagnerer det på bedste vis. Aldrig er der, som man kunne have frygtet, tale om et påtaget eksperiment, der virker bedre i teori end i praksis, for Murcof har tydeligvis fundet sit personlige udtryk, og netop dét holder han kompromisløst fast i albummet igennem.

‘Remembranza’ er således et, på papiret, spændende projekt, som oven i købet fungerer i praksis, men som desværre også indeholder flere, heldigvis korte, anonyme passager. Man kunne sagtens ønske sig, at der, som på meget af Murcofs tidligere materiale, var en anelse mere af det berømte ‘lys for enden af tunnelen’, men ikke desto mindre er dette en fin introduktion til en spændende kunstner fra hvis hånd, man kun kan vente på mere med spænding.