Amandine

Det er som om, at svenskerne altid mentalt har befundet sig i de store amerikanske vidder og byer. Hvad enten de drøner rundt i benzin-slugende biler eller spiller beatmusik med internationalt tilsnit. Eller, som det er tilfældet med gruppen Amandine, spiller alt.country og melankolsk popmusik med både Texas- og blødmands-attitude i behold.

Bandets fire medlemmer er fra Gävle og har ærkesvenske navne som Andersson, Bergqvist, Gidlöf og Hedström. Men når musikken taler sit eget sprog, kunne de sagtens havde kaldt sig 16 Horsepower, Sufjan Stevens eller Okkervil River. Og sidstnævnte har tydeligvis sat sit præg på svenskernes måde at håndtere banjo, klaver og gode melodier i melankoliens favntag.

Det er smukke, aldeles smukke melodier, Amandine har skrevet til deres debutalbum med den poetiske titel, ‘This Is Where Our Hearts Collide’. Sange, som er rørende og oftest spilles underdrevent sagte. Sange, som griber lytteren og kræver at blive lagt mærke til, som var de små englebørn.

Men som det ofte opleves med svenske bands, så mærker man også den store fascination for det udenlandske ophav blive til et omslag, hvor man savner et svensk særpræg bagved. Deres åbne vidder er jo store nok i sig selv, og der gemmer sig garanteret noget interessant derude.