My Beloved

Tilbage i 2002 udgav My Beloved i relativ ubemærkethed den aldeles glimrende ‘Servant of Secret Places’. Med afsæt i postrocken skabte det danske band et temmelig personligt udtryk, der med soniske, faretruende dystre udladninger og et effent øre for brusende crescendoer føjede My Beloved til rækken af lovende og vidt forskellige danske postrockere som Limp, Silo og Diefenbach.

Nu er My Beloved tilbage med opfølgeren, den ligeledes udelukkende instrumentale ‘On Happiness Hill’. Der er skruet en kende ned for de uforsonlige kaskader af guitarer, der kendetegnede forgængeren, og tilbage står et ulmende og skarpt udtryk, der emmer af følelser fra sindets inderste og mørkeste rum.

‘On Happiness Hill’ er soundtracket til skumringen, hvor tingene ikke nødvendigvis er, hvad de giver sig ud for at være, hvilket gør deres tilstedeværelse foruroligende. Med enkelte virkemidler formår My Beloved at fremmane billeder og stemninger, der sætter sig fast i bevidstheden og tester følelsesregistret. Det kræver lidt tålmodighed og goodwill at tage sangene til sig og vente på deres udfoldelse, men sørme om det ikke er ens dyrebare tid værd.

My Beloved har tilpas musikalsk disciplin og format til at opbygge og forløse albummets otte sange, så tyngden og detaljerne fremstår klart. Det er ikke lag på lag klasket oven på hinanden, men sangene får tid og plads til at komme til deres ret. Det sker blandt andet i den ikke så lidt fremragende ‘King of the Mountain’, der med sin værdige ro og underspillede skønhed er et stolt knejsende monument over, hvor smukt det enkelte kan være.

Dog anbefales ‘On Happiness Hill’ ikke til skrøbelige sjæle på jagt efter forkælelse og ren renselse. My Beloved mestrer antydningens indimellem yderst virkningsfulde kunst og formidler lurende ængstelse og ladede stemninger, man som lytter ikke bare sådan kan vige udenom.