1. Ikke flere ufarlige break-ups
»Yes, we broke up a lot«, siger Carrie jokende i den første ’Sex and the City’-film til sin og Mr. Bigs før-bryllupsmiddag.
Og det gjorde de så sandelig, serieparret fra årtusindeskiftet, der blev lige så ikoniske som Ross og Rachel. Carrie (Sarah Jessica Parker) og Mr. Big (Chris Noth) var on-off igennem seks sæsoner, inden de endelig fandt sammen i finalen i 2004.
Blot for at slå op i førnævnte film i 2008 (fordi: drama), tilgive igen, igen, og dernæst havne i alletiders mest forcerede krise i rædderlig film nr. 2 i 2010, fordi Carrie kissemissede med sin eks, Aidan (John Corbett).
På lignende vis var Miranda (Cynthia Nixon) og Steven (David Eigenberg) igennem adskillige op- og nedture igennem årene, mens Charlotte (Kristin Davis) nåede at blive både gift og skilt med pæne, impotente Trey, inden hun fandt lykken i armene på nudistinklinerede Harry (Evan Handler) efter et enkelt, kortvarigt break i forholdets begyndelse.
Så hvad nu? Hvem skal skabe parforholdsdrama i ’And Just Like That…?’. Hvilken duo skal ofres på alteret for at kilde de seere, der måtte finde det for kedeligt at følge tre semi-dynamiske ægtepar, der nøjes med sex in the city en gang hver anden onsdag?
Det vil nive mig lidt i hjertet, når den nye serie splitter et af de centrale par – for det er jeg noget nær overbevist om, at den vil. Spørgsmålet er bare, om det vil markere en ny begyndelse for de involverede, eller om vi skal trækkes igennem endnu et ufarligt break-up foranlediget af et hovsa-knald/kys, der kulminerer i en sukkersød genforening til slut.
Men skal der være skilsmisse, så lad der nu for pokker være skilsmisse:
Den happy end til trods skyede originalen sjældent bort fra at vise de skuffende bagsider af troen på true love, og hvis den nye serie har intentioner om at bryde med fadæsefilmenes fatale vanhelligelse af Carries univers, så må den ikke være berøringsangst for at bore kniven ind, hvor det gør ondt.
I den forbindelse …
2. Nej til mere ex in the city
Kan vi please, please blive fri for, at ovenstående kurrer på tråden kickstartes af lange blikke fra en eks?
Lige siden sagesløse Aidan blev kastet ind i en basar i Abu Dhabi for på HELT TILFÆLDIG VIS at støde på rastløse Carrie i Dior-couture – som man jo gør på de egne – har jeg fået nervøse tics alene ved tanken om, hvad en eventuel seriefortsættelse ville kunne finde på af fade gimmicks for at malke det oprindelige casts kærlighedsrelationer.
Vi ved, at både selvsamme Aidan og Bigs ekskone Natasha (Bridget Moynahan) melder sig på banen i ’And Just Like That…’, men med mindre de to springer ud som seriens overraskende skurkepar og præsidenter for en ‘I Hate Rachel Carrie Club’, er jeg ikke udpræget interesseret i, hvad de har at byde ind med.
Når alt kommer til alt, er det meningen, at serien skal udforske livet i 50’erne, og at skildre Carrie og co. som kvinder, der død og pine sjosker rundt i hændelser, der indtraf årtier forinden, vil være lettere fornedrende for karakterernes åndelige udvikling.
Med mindre det da i sig selv bliver en foruroligende psykologisk plotpointe (jeg holder ikke vejret).
3. Ja til overgangsalder-sex in the city
Blot fordi sex er ude af titlen, og Samantha er fløjet fra reden, betyder det forhåbentlig ikke, at ’And Just Like That … ’ behøver at være fattig på den form for bramfri lagengymnastik og morsomme observationer omkring kropsvæsker, liderlighed og uheldige prutter under de egyptiske lagener, der var med til at forme originalen.
Vi husker alle fyren med den »funky tasting spunk« (Bobby Cannavale, som tog en for holdet), novelleforfatteren, der på tragikomisk vis aldrig holdt til et helt samleje (Justin Theroux) og Treys endeløse rejsnings-saga (Kyle MacLachlan), der fik Charlotte til at eksplodere i en af SATC’s bedste tirader, der nødvendigvis må gengives i sin helhed:
»I’m tired of being married to your penis! I’m a person! And this is supposed to be a relationship! And I am DONE walking on eggshells. Oooooh, don’t talk about moving in, in front of the penis because it might go soft. And, and the penis likes this and the penis doesn’t like that and THE PENIS WANTS TO BE MEASURED!«
’Sex and the City’ revolutionerede måden, 30-something kvinders seksualitet blev portrætteret på skærmen slet og ret ved at tegne et genkendeligt billede af, hvordan de fleste veninder i forvejen diskuterer sex og slappe pikke over cocktails fredag aften.
Og nå ja, så fiskede Samantha da også lige Carries pessar ud, da det en dag satte sig fast up there … (»And I just had my nails done«).
De kvindedrevne tv-landvindinger banede vej for ’Girls’, ’Broad City’, ’Insecure’ med mange flere, men her næsten 20 år efter sjette sæson lukkede og slukkede, har vi endnu til gode at opleve en amerikansk mainstreamproduktion give 50+ kvinders sexliv samme virkelighedstro opmærksomhed.
Og det er derfor netop her, ’And Just Like That … ’ har mulighed for at revolutionere serielandskabet med samme unikke kvindelige perspektiver på intimitet, der kendetegnede forlægget.
Lad os få svesken på disken og mere modent kød foran kameraet. Men ikke mere funky spunk, tak.
4. Mere city in the City
‘SATC’ var et Woody Allen-inspireret kærlighedsbrev til New York og nærmere bestemt Manhattan, der skildrede en ganske speciel epoke i byens historie:
Fra de sorgløse slut-90’ere til starten af 00’erne på den anden side af 9/11, der faldt sammen med fjerde sæsons sidste afsnit.
Terrorangrebet delte bogstaveligt talt serien op i to tidsperioder, og skønt S’ATC’ aldrig adresserede tragedien direkte, afspejlede sæson fem og seks et mere melankolsk, eftertænksomt New York end de foregåendes løsslupne modeshows og cocktailfester.
Og da sjette sæson tog livet af party-pigen Lexi, der drattede ud ad et åbent vindue i forsøget på at ryge en symbolsk forbudt smøg, slog serien endegyldigt fast, at postkortidyllen havde tillagt sig anderledes nuancer (Lexis famøse sidste ord: »Whatever happened to fun? I’m so bored I could die«).
I dag, 17 år senere, er New York atter en ganske anden. Og jeg håber inderligt, at ’And just like that … ’ har alle hensigter om at tage pulsen på ‘SATC’s ’femte hovedperson’ inden for rammerne af seriens eget univers.
Serien hverken kan eller skal reflektere samtlige klasselag og socioøkonomiske forskelligheder på Manhattan, og lad den for guds skyld ikke gøre forsøget. Men det er ikke for meget at forlange, at den afstår fra at reducere Carries hjemmebane til en vulgært glittet Alicia Keys-video, som filmene, der føltes løsrevne ikke blot fra seriens univers, men universet generelt.
Lad os komme tilbage til Manhattan-rødderne.
5. Mere diversitet … mindre tokenism
Af traileren til ’And Just Like That … ’ fremgår det, at den nye serie byder på en lang række friske ansigter til trekløverets liv. Og at skaberen Michael Patrick King (som skrev manuskriptet til den originale serie og instruerede de to film) har i sinde at råde bod på et af ‘SATC’s tidligere blindspots:
Manglen på racediversitet i det centrale cast og ensidige fremstillinger af minoriteter.
»Vi går ikke ind for tokenism«, forsikrede Sarah Jessica Parker i et nyligt interview med Vogue, hvor hun diskuterede tilføjelsen af blandt andre den nonbinære standup-komiker Sara Ramírez, Nicole Ari Parker fra ‘Boogie Nights’, Karen Pittman fra ‘The Morning Show’ og Sarita Choudhury fra ‘The Hunger Games’-franchisen – alle farvede skuespillere.
Hvor store roller disse indtager, er endnu uvist (som alt andet ved det hemmeligholdte plot), men alene det faktum, at tre ud af seks af seriens manuskriptforfattere også er farvede kvinder (Rachna Fruchborn, Keli Goff, Samantha Irby) giver en lovende indikation om et mere naturligt inkluderende race- og diversitetsfokus.
6. »Måske kan vi være hinandens soulmates?«
Stik imod hvad udenforstående principkritikere af ’Sex and the City’ måtte tro, så var det ikke sex eller shopping, men derimod kvindegruppens intime venindeskaber, der først og fremmest sikrede seriens vedvarende popularitet.
Af samme grund håber jeg også inderligt, at ’And Just Like That … ’ ikke glemmer at pleje de relaterbare aspekter, op- såvel som nedture, af Carrie, Miranda og Charlottes årtier lange venskaber i iveren efter at spinde friskt drama.
På den konto: Det vil kræve sin dramaturgiske fingerfærdighed at forklare, hvorfor Samantha (Kim Cattrall) ikke længere er en del af kvindernes liv. Er hun flyttet? Er de blevet uvenner (som rygtet vil var tilfældet i virkeligeden)?
Er hun, gys, død?
Det er det helt store spørgsmål, som manuskriptforfatterne nødvendigvis må besvare på tilfredsstillende vis i første afsnit for at respektere ikke alene ‘SATC’s arv, men selve seriesjælen, hvor kvinde var kvinde bedst.
Carrie ville aldrig smide Sam under bussen. Jeg håber, at det samme gør sig gældende for ‘And Just Like That … ‘.
‘And Just Like That … ‘ får premiere på HBO Max 9. december.