Greta skildrer kærlighedens forhindringer gennem pumpende klubmusik på ‘Forever We’ll Be Dancing’
En af de bedste koncerter, jeg så i 2021, var da Greta tog fusen godt og grundigt på publikum under Roskilde Festivals Summer Days.
Koncerten varede blot 30 minutter, og niveauet var imponerende højt lige fra starten, hvor Greta spillede særligt festlige udgaver af numre fra det blide debutalbum ‘Ardent Spring’. Men det, der for alvor overbeviste mig om, at jeg måtte kvittere med topkarakter, var da hun skiftede over til uudgivne numre fra albumtoeren, der nu er landet under navnet ‘Forever We’ll Be Dancing’.
Det var et brat skift over i et tungt technorave – men de to dele fungerede i forlængelse af hinanden, fordi hun netop havde valgt de mest tempofyldte numre fra debuten til starten af koncerten. Og noget lidt lignende sker på ‘Forever We’ll Be Dancing’.
For jo, det er absolut et tungere og mere klubbet album. Greta, der er født i Tyskland, men bosiddende i Danmark i over et årti, nævner selv inspirationskilder som den norske housepopkunstner Sassy 009, happy hardcore/trance-sangeren Blümchen og supergruppen Moderat – og deres indflydelse kan høres. Men Greta formår at lulle lytteren (der måske allerede er fan gennem ‘Ardent Spring’) blidt ind i sin nu mere udtalte fascination af nattelivets dansegulve.
For åbningsnummeret ‘Vibrant’ lyder som snydt ud af hendes debutplade. Da jeg hørte det første gang, antog jeg faktisk, at det var en post-debutalbum-single, der lige skulle sætte punktum på albumcyklussen – rettere end forløberen for et nyt album. Bassen er stadig den der wobbly 80’er-synthbas, som jeg for evigt vil associere med Greta, melodien er stadig meget imødekommende, og Gretas smukke stemme skaber atter en dejligt længselsfuld aura over det hele.
Men så bliver groovet lidt mere electrohouset godt et halvt minut inde i det andet nummer, ‘Stranger’ – og tonen bliver alvorlig, mens lyden bliver pulserende på det tredje nummer, ‘Nicht Allein’, der fører din sindsstemning yderligere mod en berlinsk natklub udelukkende ved, at teksten er på tysk. Og herfra ser albummet sig ikke tilbage. Næsten alle numre herfra har noget eksplicit klubbet over sig, og ingen af dem lyder som noget fra debuten.
Mere elegant kunne man næppe gøre overgangen fra den gamle Greta til den nye Greta. Og så er spørgsmålet jo, hvad den nye Greta vil bruge disse nye rammer til at fortælle.
Svaret er såre simpelt: Hun vil fortælle om kærligheden til sin mand.
Det er ikke helt uhørt at skabe kærlighedssange gennem klubmusik, men sjældent gennem en så kantet, fremadstormende lyd, som vi finder på tracks som ‘Genug’ eller albummets titelnummer.
Men det fungerer. For man skal ikke have været på mange dansegulve, før man forstår, hvordan det dunkende beat kan løfte sindsstemningen på en euforisk vis, der ikke er helt ulig, hvad kærlighed kan gøre. Især, når der er så yndige synthlines i diskanten, der gradvist former sig noget så stilfærdigt og giver en fornemmelse af ekstase.
Men dance-pulsen bringer også noget drama over sig. For selv om kærligheden er i centrum, er det ikke et konfliktfrit værk.
Titelnummeret handler om, at kærligheden kan overvinde alle forhindringer – og nummerets kraftige beat formidler netop disse forhindringer. Drum and bass-tracket ‘Bliss II’ giver en fornemmelse af at finde tryghed midt i omverdenens tumult. Og efter noget tid med en tromlende, ondsindet basgang på det alt for korte track ‘Drei’, overvindes lydbilledet af den skønneste, mest idylliske synthklang.
Men Greta undgår også at lade sig begrænse af de genrer, der nu er i fokus. På dreampop-ekskursen ‘Will You Stay’ udtrykker hun direkte angst, og grundet den mere atmosfæriske lyd, får hun mulighed for at være mere umiddelbart skrøbelig. Og på den synthwavede (men ikke videre klubbede) afslutter, ‘Out of Mind’, bliver længslen og håbet et effektivt punktum.
‘Forever We’ll Be Dancing’ er sådan et album, hvor lyd og følelser går op i en højere enhed. Greta spiller med nogle kontraster, hun kun får gennem klubmusikkens (eller andre udvalgte genrers) værktøjskasser, og disse støtter flot albummets tematikker og narrativ.
Kort sagt:
Gretas andet album går klubmusikkens vej, og herigennem får hun på fornem vis udtrykt kærligheden og de forhindringer, den er i stand til at overvinde.