Det var meningen, at Gilli skulle give koncert i København om under to uger. Her var det nemlig annonceret, at rapperen skulle spille i Royal Arena.
Den timing var egentlig perfekt, for han har jo netop udgivet det stærke soloalbum ‘Carnival’. Men nu er showet desværre rykket til efteråret – ifølge en pressemeddelelse på grund af den korte genåbningsvarsel. Den nye dato er den 29. oktober.
Til gengæld har Gilli samtidig annonceret to koncerter i Aarhus og Odense. Han spiller således i Aarhus Congress Center den 22. oktober og i Sydbank Arena den 28. oktober. De tre koncerter bliver hans eneste soloshows i 2022.
Billetsalget til de tre koncerter starter torsdag den 3. februar 2022 kl. 10.00 via ticketmaster.dk. Billetter til showet den 11. februar gælder også til den nye dato.
Gilli-turné:
22/10: Aarhus, Aarhus Congress Center
28/10: Odense, Sydbank Arena
29/10: København, Royal Arena