’Against the Ice’: Nikolaj Coster-Waldaus passionsprojekt om grønlandsekspedition lider under dårligt manuskript
Nikolaj Coster-Waldau har brugt succesen fra ’Game of Thrones’ til at starte sit eget produktionsselskab, ’Ill Kippers’, og ’Against the Ice’ er det første resultat.
Filmen er baseret på den virkelige historie om kaptajn Ejnar Mikkelsen, spillet af Coster-Waldau selv, og hans mission om at bevise, at Grønland er en sammenhængende ø, som ikke er forbundet med Canada. Dette er vigtigt, fordi amerikanerne forsøger noget så absurd som at gøre krav på landet.
Helt specifikt leder Mikkelsen efter nogle optegnelser gemt af den forrige ekspeditionsleder, som forsvandt i Grønlands kolde landskab. Med på missionen har Mikkelsen den uprøvede mekaniker Iver Iversen, spillet af den britiske skuespiller Joe Cole, som nogle vil kende fra ’Peaky Blinders’ eller den hårdtslående fængselsfilm ’A Prayer Before Dawn’.
Mikkelsen og Iversen finder optegnelserne, men da de kommer tilbage til basen, har resten af ekspeditionen forladt dem. De er derefter fanget i den forfrosne grønlandske vinter, og en kamp mod isen starter.
Problemet med ’Against the Ice’ er manuskriptet, som er skrevet af Coster-Waldau sammen med debuterende forfatter og medstifter af ’Ill Kippers’, Joe Derrick. Det er ganske enkelt ikke dramatisk nok.
En god scene har som regel et set-up, en handling og en eftervirkning, men i ’Against the Ice’ er der ofte kun en handling, og fordi vi ikke forstår vigtigheden bag handlingen og derfor ikke føler eftervirkningerne, sidder man med en indifferent følelse igennem store dele af filmen.
Scenerne er på bedste ’The Martian’-maner opdelt af titelkort, der tilkendegiver, hvor lang tid ekspeditionen har været i gang, hvilket, sammenholdt med de manglende eftervirkninger, får scenerne dem til at fremstå endnu mere fragmentariske.
Skuespillet lider også under manuskriptet, fordi Coster-Waldau og Cole ikke får særlig meget at arbejde med. Mikkelsen er en mand af få ord og virker ikke til at tvivle den mindste smule på missionens succes i den første time, selvom Iversen laver masser af fejl. Samtidig prøver Iversen at holde humøret højt på ekspeditionen ved hele tiden at snakke i dialog, som oftest er meget overfladisk. Vi finder aldrig frem til et nærværende drama eller konflikt i mødet mellem deres forskellige personligheder.
Danske Peter Flinths instruktion er desværre også haltende, for selvom titlen lover en kamp mod isen, føles filmen aldrig kold. Man fornemmer for eksempel aldrig, at karaktererne fryser. På et tidspunkt falder Mikkelsen i vandet gennem isen, og her skulle man tro, at filmen ville bruge et par sekunder på at vise, hvor koldt det rent faktisk er, men den klipper bare direkte til, at han ligger under sit tæppe uden at fryse synderligt.
Teknisk er filmen ganske glimrende. Der er masser af flotte billeder af den grønlandske natur, og lyddesignet gør, at man nærmest kan mærke sneen knitre under sine fødder.
Filmen bliver bedre mod slutningen. hvor Coster-Waldau får lov til at kæmpe med angsten for at dø, og det går op for ham, at han risikerer aldrig at se sin kæreste igen. Selvom det ikke just er revolutionerende inden for genren, er Coster-Waldau så dygtig en skuespiller, at han her bibringer med alt det drama, som man har savnet i den første time.
Desværre taber filmen sit momentum igen med en flad finale.
Kort sagt:
’Against the Ice’ er visuelt flot, og Nikolaj Coster-Waldau er til tider fremragende, men det udramatiske manuskript efterlader én med en følelse af, at filmens begivenheder ikke betød det store.