Den Sorte Skole – global a-go-go

Forud for Den Sorte Skoles stort anlagte lektion diskuterede en med-publikummer og jeg det hensigtsmæssige i, at koncerten var en sid-ned-affære. Men den næste time med de to skolelærere bag dj-pulten forløb imidlertid som en forholdsvis esoterisk rejse på tværs af tid og sted, som netop indbød til forundring og refleksion snarere end til løssluppen dans.

Det globale sigte blev tydeliggjort fra totalshowets begyndelse med inddragelse af et stort spænd af stemmer og stemninger med en rituelt lokkende understrøm fra selv fjerne kontinenter. Det visuelle scenedesign (ved Dark Matters) understøttede flot showets rejse i lyd med billeder fra ruinhobe i eksotiske skovlandskaber, stenfigurer, templer, bjerg- og snelandskaber til kvadratiske technouniverser og retro-futurisme a la ’Metropolis’ foruden atomer og spiraltåger ledsaget af pulserende rødt lys.

Læs også: Se hele vores dækning af Spot Festival

Fra organisk klimpren på strengeinstrumenter over arrede beats som tektoniske plader, der forskubber sig, stammerytmer, reallyde, delta blues og fransk chanson: Jovist, Skolen kom langt omkring i den timelange session, men det visuelle element var i høj grad retningsvisende for et show, der på et abstrakt plan syntes at forholde sig til mødet mellem det ældgamle og oprindelige på den ene side og det moderne livs forvirring og værdisplittelse på den anden.

Lydniveauet var næsten smerteligt, hvilket ikke bidrog til det opbyggelige ved musikkens kompromisløse vision. Afslutningens fine effekt med at forene showets forskellige visuelle elementer i en samlet collage prætenderede måske en større sammenhæng end mange i salen oplevede. Der var i hvert fald en vis perpleksitet at spore hos flere, da vi defilerede tilbage ud i Musikhusets lyse foyer.