The Fall
Man kan ikke andet end at kippe med flaget for den 56-årige postpunk-gnavpotte par excellence, Mark E. Smith. Gennem 37 år har briten diktatorisk og urokkeligt stået i front for The Fall, alt imens de øvrige bandmedlemmer er kommet og gået i en lind strøm. Den hyperproduktive herre har gennem størstedelen af karrieren opretholdt en ganske imponerende høj formkurve, og på The Falls 30. album gør det kværulerende læderfjæs da også det, han gør bedst. Han indtager ubesværet rollen som det charmerende tågehorn Mark E. Smith – på både godt og ondt.
Musikalsk lægger albummet sig i naturlig forlængelse af bagkataloget. Her finder man således stramme, guitarringlende postpunk-vibes på den veloplagte ‘No Respects (Vocals)’, kaskader af analog synth på new wave-bølgebryderen ‘Wray’, repetitive og surrealistiske slow-grooves på ‘Hitite Man’ og ‘Jam Song’, samt de i The Fall-regi efterhånden obligatoriske, og i længden lidt anstrengende, spoken word-vrøvlerier på ‘Noise’ og ‘Pre MDMA Years’.
Læs anmeldelse: The Fall ‘Ersatz G.B.’
På de to sidstnævnte lyder Smith nemlig lidt vel meget som en usammenhængende olding nede fra den lokale beværtning. Typen der konstant enerverende står ved bardisken og storvrisser ned i en halvflad fadbamse til stor irritation for det øvrige klientel, der forgæves forsøger at ignorere brokkehovedet.
Man tilgiver nu alligevel hurtigt Smith disse få udbrud af polemisk bæmund. Når alt kommer til alt er ‘Re-Mit’ nemlig et imponerende album, der fornemt indskriver sig i The Falls i forvejen respektindgydende diskografi. Tillykke med nummer 30, gamle gnavne ven!