Aminé gav dansk fan et uforglemmeligt BeReal-øjeblik, da en notifikation tikkede ind på det bedst tænkelige tidspunkt
»You are beautiful«, lød det fra scenen. »I know«, svarede salen som del af et call and response, vi blev instrueret i allerede efter første nummer, ‘Mad Funny Freestyle’.
Dette refræn blev gentaget til hudløshed i løbet af Aminés koncert i Store Vega lørdag aften; ofte efterfulgt af, at der på scenen lød et »Best tour«, hvortil publikum råbte »Ever«.
Gnisten i de to ellers isoleret set charmerende mantraer døde lidt ud, som aftenen skred frem. Men de var så også de eneste øjeblikke, hvor der var egentlig spildtid.
Ellers stod det på en times fart over feltet, hvor ingen sang overskred sin besøgstid. Flere af sangene endte kun med at figurere som små fragmenter: ‘Twisted’ fik vi kun en lille bid af, ‘Compensating’ lod sig nøje med et enkelt vers og desperationen på ‘Why’ nåede kun lige at præsentere sig, før vi var tilbage til feststemning.
Men det gjorde egentlig ikke det store, at sangene var så korte – for de nåede at trænge igennem, og der gik aldrig mere end ét splitsekund, før maskineriet kørte videre med et nyt track, som skabte jubel blandt det energiske publikum.
Noget af æren for dette skal gå til tour-dj’en Madison LST, der inden koncerten gav en 20 minutters opvisning i, hvor gnidningsfrit han kunne skifte fra én mikrodosis af en banger til den næste, i hvad der føltes som et effektivt mega-mashup af hits på stribe.
Madison LST agerede også hypeman for Aminé, og særligt mod slutningen af koncerten assisterede hans vokal, når linjerne måske var lidt for stor en mundfuld for hovedpersonen.
Aminé havde da også selv givet den så meget gas, at det var let at forstå, at niveauet ikke kunne holdes lige højt hele vejen igennem.
Men når han under andet nummer, ‘Shimmy’, havde så indædt dyrisk energi, at han gik Ol’ Dirty Bastard i bedene, kunne jeg godt savne, at denne ustandselige vildskab også var til stede, når vi nåede til ‘Blackjack’ (hvor backingtracket samlede nogle missede ord op) og ‘Campfire’ (hvor Madison LST rappede en nævneværdig del af hooket).
Men selv med det in mente, kan jeg ikke benægte, hvor sjovt jeg havde det i Store Vega. Aminé er en fandens dygtig entertainer, og han forstod at prikke til publikum, så de ville give den 100 procent – eller »1.000 procent«, som vi ret beset fik besked på til afslutningsnummeret ‘Reel it In’.
Charmen ville heller ingen ende tage, da det minimalistiske beat på ‘Redmercedes’ blev fornemt sammensmeltet med Snoop Dogg-klassikeren ‘Drop It Like It’s Hot’. Eller da hittet ‘Spice Girl’ blev opfulgt af, at Spice Girls-hittet ‘Wannabe’ bragede ud gennem højtalerne, hvortil det blev mødt af uundgåelig dans og fællessang. Eller hvad med Aminés kække lille dans under det instrumentale break i ‘Colors’, der viste, at han havde en lige så stor fest som alle i salen? Det gode humør ville ingen ende tage.
Han osede hele aftenen igennem af glimt i øjet, livsglæde og kærlighed til sit publikum. Højdepunktet i dette regi skete, da han tog et par bukser iklædt patches frem.
Dette var åbenbart et par »tour-bukser«, hvor hvert patch markerede steder, han havde spillet. Han havde så fået fans fra hele verden til at signere disse patches i løbet af turnéen – og bedst som en ung kvinde, der var aftenens udvalgte danske fan, havde signeret bukserne, fik hun en notifikation på sin telefon.
Det var blevet BeReal-tid, mens hun stod på scenen, og hun delte således et selfie med Aminé. Hvor sejt var det ikke lige?
Det resulterede nok i mit største smil denne aften – i en stribe af mange. Aminé er så let at blive i godt humør af. »Best tour ever« er måske lidt af en overdrivelse, men han forstod at sprede vidunderligt god stemning.
Kort sagt:
Aminé var en uovertruffen humørspreder i Store Vega, hvor han leverede et show, der ikke havde nogen pauseknap, og hvor ingen sang overskred sin besøgstid. Hans vokal var klart stærkest i starten af showet, men det var stadig en ganske solid optræden.