Choir Of Young Believers har i dag udgivet ‘Holy Smoke’, den danske gruppes første album siden ‘Grasque’, der landede i 2016.
‘Holy Smoke’ var ikke annonceret på forhånd, men følger op på singlen ‘Vinden’ der udkom i september. Albummet består af syv sfæriske, stemningsfulde sange, skrevet og sunget af Jannis Noya Makrigiannis, der har været den centrale kreative kraft i hele gruppens levetid.
Choir Of Young Believers albumdebuterede i 2008 med ‘This Is for the White in Your Eyes’, hvorfra åbningsnummeret ‘Hollow Talk’ tre år senere fik et folkeligt gennembrud som kendingsmelodi til DR-serien ‘Broen’.
Choir Of Young Believers spiller deres første koncerter længe den 26. og 27. november på Hotel Cecil.