’Twice Colonized’: Gribende CPH:DOX-aktuel portrætfilm konfronterer os med dansk kolonialisme
CPH:DOX. Det er efterhånden ved at være en tradition, at CPH:DOX åbner med en film om Arktis, og i år er Lin Allunas debutfilm ’Twice Colonized’, der også var udtaget til Sundance, et godt valg.
Den kombinerer en gribende aktivistisk dagsorden med et stærkt personportræt af menneskerettighedsadvokaten Aaju Peter.
Hun kæmper for oprindelige folks rettigheder og slås desuden med levnet fra koloniseringen af hendes sind, som fandt sted, da hun blev sendt fra Grønland til Danmark som barn for at få en skolegang. En almen praksis fra 1950’erne til 1970’erne som led i den danske daniseringspolitik.
Lin Alluna har fulgt Aaju Peter over flere år, når hun blandt andet besøger FN i New York, EU i Bruxelles og det danske folketing for at sætte oprindelige folk på landkortet og lobbye for at få en permanent repræsentant i EU.
Vi følger hende desuden i de sorgfyldte dage, efter hendes søn har taget sit eget liv ved at springe ud fra 10. sal. Og vi følger hende, når hun henter sine ting hos sin hvide ekskæreste i arktisk Canada, fordi hun har fået nok af hans vold og manipulation.
Filmen tager os gennem Aaju Peters barndomsminder om at blive adskilt fra sin familie, miste sit sprog og blive underlagt en fremmed kultur hos danske plejefamilier. Da hun senere vendte tilbage til Grønland, var hun en fremmed i sit eget land, hvilket fik hende til at flytte til arktisk Canada og danne et nyt hjem. Men ligegyldig hvor hun tager hen, har kolonialismen dømt hende til et liv som outsider.
Koloniseringen viser konstant sit ansigt årtier senere. Da hun mødes med sin plejesøster, mærker man tydeligt det ulige magtforhold, der stadig er mellem dem. Aaju Peter bliver mærkbart oprørt, når hun skal tage det danske sprog i sin mund, fordi det minder hende om alt det, hun har mistet til den kolonialistiske overmagt.
’Twice Colonized’ er bundet op på en dybfølt vrede, som konstant ulmer under overfladen. Som hovedpersonen siger, bliver hun ved med at finde sig selv i situationer, hun ikke har godt af, fordi hun aldrig har kendt til andet.
Som i Laura Poitras’ fremragende ’All the Beauty and the Bloodshed’ er der tale om en hårdtslående skildring af, hvordan personlige traumer og indre vrede kan vendes i en god sags tjeneste – drevet af et håb om at gøre verden til et bedre sted.
Styrken er, at vi både ser Aaju Peter som utrættelig forkæmper på store scener rundt omkring i verden, men også som sårbart menneske i privaten. Men selvom filmen lykkes med at tegne portræt af en kompleks person, er det, som om den også vil rundt om for meget.
Man får aldrig en dybere forståelse for detaljerne i Aaju Peters arbejde, og hendes relationer fremstår ofte overfladiske. Der er stof til adskillige dokumentarfilm i hendes medrivende historie, og derfor kunne filmen med fordel have skærpet sit fokus i stedet for den brede fortælling.
Som dokument over koloniseringens personlige konsekvenser er ’Twice Colonized’ dog alligevel et forbilledligt opråb om handling.
Kort sagt:
Lin Allunas debutfilm ’Twice Colonized’ om Aaju Peter forener et komplekst personportræt med en stærk aktivistisk kerne i en tankevækkende skildring af de personlige konsekvenser af dansk kolonisering, der fortsat kaster lange skygger.