Janelle Monáe ‘The Age of Pleasure’
»Det er et popmesterværk, der burde gøre det tydeligt for alle, at hun regerer side om side med Beyoncé på tronen af pop«. Sådan skrev Soundvenues anmelder om Janelle Monáes 2018-album ‘Dirty Computer’.
Store ord ord, men der er noget om snakken. Monáes konceptuelle tredje album betragtes vidt og bredt som et af det forgangne årtis bedste r’n’b-album overhovedet, og af samme grund har den mere end fem år lange ventetid på en opfølger til ‘Dirty Computer’ også føltes umådeligt lang.
Men nu er albumtørken forbi. I dag udsender Janelle Monáe ‘The Age of Pleasure’, som lander i kølvandet på den amerikanske popstjernes nye, sexpositive image, der i sidste måned fik internettet til at smelte sammen.
Mon denne frigjorthed også smitter af på musikken?
Lyt til albummet HER.
Christine and the Queens ‘Paranoïa, Angels, True Love’
Sidste år tog Christine and the Queens livet af popmusikken på det mystiske album ‘Redcar les adorables étoiles’, der ifølge vores anmelder var mere pudsigt end prægtigt, men på sit nye album vender franskmanden tilbage til rødderne. Lige i tide til sin koncert på Roskilde Festival.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Lyt til albummet HER.
King Kule ‘Space Heavy’
Fra debuten ‘6 Feet Beneath the Moon’ til magnum opusset ‘The Ooz’ har engelske Archy Marshall stået bag nogle af nyere tids mørkeste, mest idiosynkratiske rockudgivelser. Nu udgiver Marshall sit fjerde album under kunstnernavnet King Krule, og til efteråret kan han opleves i Store Vega.
Lyt til albummet HER.
Rebebe ‘Deserving’
For bare et halvt år siden imponerede danske Rebebe stort med ep’en ‘What Are You Into’, som landede hende en plads på Soundvenues liste over de mest lovende nye danske musiknavne. I dag følger hun op med endnu en ep, der ligesom forgængeren er produceret af Villads Øster fra Liss.
Lyt til ep’en HER.
Squid ‘O Monolith’
Da engelske Squid for to år siden albumdebuterede med ‘Bright Green Field’, mente vores anmelder, at de var »noget af det mest spændende og friske, rockens verden har set i lang tid«. I dag udgiver Squid deres andet album, og til efteråret giver postpunk-kvartetten en koncert i Danmark.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Lyt til albummet HER.
Hør også disse album, hvis du vil være helt opdateret:
Amaarae ‘Fountain Baby’
Olof Dreijer & Mt. Sims ‘Souvenir’
Jenny Lewis ‘Joy’All’
Dream Wife ‘Social Lubrication’
Awinbeh ‘Disco Demon’