Ussel er en farligt fængende performer, men musikken blottede ikke andet end mælketænder

Med et setup bestående af bas, guitar, trommer, sax og synthesizer skulle den sønderborgensiske popmusiker Ussel sætte gang i festen sent mandag aften.  

Og fra første færd havde han heldet med sig. For knap var han trådt ind på scenen, klædt i en dragt der mindede om Shredders foot soldiers i Teenage Mutant Ninja Turtles-filmen fra 1990, englevinger broderet på ryggen og en Kanye West’sk tornekrans, før begejstringen strømmede op mod scenen fra det unge publikum.

Den fik hele armen, og følelsesregisteret skulle testes fra start, da Ussel spillede et nummer dedikeret til sin afdøde fætter, hvis stemme man hørte udødeliggjort på en samplet telefonsvarerbesked. Det bevægede sig lige på grænsen til at være for meget, men det lod ikke til, at publikum havde det fjerneste imod at blive taget helt tæt på de nøgne følelser. Tværtimod.

Overvældet af kærligheden fra masserne skulle man ikke længere end til tredje nummer, før Ussel forsvandt ned blandt publikum. Et af de mere oplagte tricks, en performer kan ty til.

Og performance skulle der til, for Ussel er ikke en stor lyriker. Hans sange er tætpakket med faste talemåder med små tvists og banale lyriske sammenligninger. Darlings der ikke blev dræbt. Det hele er sådan lidt The Minds of 99-adjacent.

Teksterne er ikke helt farlige nok, når han prøver at være hård, og når han prøver at være sød, kan det virke kvalmt.

Den moderne hybrid af rap og rock, som Ussel gør sig i, blotter ikke meget andet end mælketænder. En enkelt gang tog trommeslageren sit spil til et højere niveau med et fill, der kunne minde om Judas Priests ‘Painkiller’, men for det meste blev det musikalske ved det sikre, hvor alle kunne være med.

Og det var publikum foran Eos-scenen.

For Ussel leverede en fængende performance. Hans inviterende kropssprog virkede sgu. Han havde de mange tusinde tilhørere i sin hule hånd i samtlige 45 minutter, og de hoppede og dansede, når de fik besked på det.

Selv stod jeg og håbede på en gæsteoptræden fra hjemstavnens L:Ron:Harald, men måtte i stedet tage mig til takke med Marcus.wav på hittet ‘Berlin’ og veteranen Orgi-E, der vanen tro ikke kunne holde sig fra at rappe om sine kønsdele i ‘Dåben’.

Festen blev allermest folkelig, da Ussel lod sig transformere til beskikket præst og viede et brudepar på scenen, efterfulgt af den kornfede, men hypereffektive ‘Sang til min kommende kone’.

Jeg ville stadig ønske, at publikum var blev udfordret lidt mere på den kunstneriske front. Men den holdning var jeg vist alene med denne mandag aften i Roskilde.