Niels Jul Bruun vælger…
Burna Boy
Burna Boy er virkelig tidens popstjerne. Han er blevet et globalt fænomen, men er stadig dybt forankret i sin lokale, nigerianske kultur. Han formår at blande de hjemlige afrobeats med pop, hiphop, dancehall, og arbejder med både afrikanske kollegaer og navne som Ed Sheeran, Kehlani og J. Balvin.
I den nye verdensorden lever popmusikken på tværs af landegrænser og genrer, og Burna Boy står midt i det hele som en african giant, som han kaldte sig selv på sit sublime hovedværk. Med ham har Roskilde scoret et fremadskuende, stærkt navn, der i øvrigt også er glimrende live.
Burna Boy: Torsdag 29. juni, kl. 01.00 – Orange
Malthe Hjort vælger…
Black Country, New Road
Hypede Black Country, New Road befinder sig et afgørende sted i karrieren lige nu. Sidste år valgte frontmand Isaac Wood at forlade bandet grundet psykiske problemer, blot fire dage inden udgivelsen af bandets imødesete andet album, ’Ants From Up There’. De resterende seks medlemmer har valgt at fortsætte, men ud af respekt for Wood nægter de at spille sange fra deres første to album.
På Roskilde spiller de altså udelukkende nyt materiale, så det skal blive spændende at se, hvad denne nye konstellation har at byde på. Marts måneds ’Live at Bush Hall’ vidner i hvert fald om et band i stor forandring.
Black Country, New Road: Lørdag 1. juli, kl. 15.15 – Arena
Henrik Reinberg Simonsen vælger…
Alice Glass
Alice Glass kaprede mit hjerte med de første tre iskolde Crystal Castles-album. Deres koncert på Roskilde Festival i 2013 var en heftig omgang maskinel, elektronisk punk, der bed sig fast i struben på publikum. Det var flere år før, Alice Glass udtalte, at hun over en årrække havde været udsat for misbrug af sin ældre bandmakker, Ethan Kath.
Jeg har ønsket at være vild med Alice Glass’ traumatiserede soloalbum, men har ikke helt set lyset i hendes eget materiale. Endnu. Måske bliver det i live-situationen, at femøren falder. Noget siger mig, at Alice Glass ikke vil gå halvhjertet til opgaven. Jeg ønsker hende det størst mulige publikum, så hun kan eksplodere som en sort stjerne tilbage ind på scenen.
Alice Glass: Fredag 30. juni, kl. 21.45 – Apollo
Sune Anderberg vælger…
Gabber Modus Operandi
Jeg har hørt og læst de mest fantastiske ting om Gabber Modus Operandis sveddryppende footwork-and-beyond og det indonesiske noisemiljø, som duoen udspringer af. Musikken bygger lige så meget på lokal gamelan som på vestlige klubgenrer, og mødet mellem de to kilder skaber efter sigende et afsindigt liveudtryk, der får alle barrierer mellem forskellige traditioner til at opløse sig i en slags utopisk kropslighed.
Det bliver højt, eksperimenterende og ekstremt – som et besøg fra en anden dimension, der virker underligt genkendelig og fremmed på samme tid.
Gabber Modus Operandi: Torsdag 29. juni, kl. 21.00 – Platform
Martin Gronemann vælger…
Tinariwen
Jeg har haft store oplevelser med navne fra den vestlige rockscene på Roskilde Festival, men der, hvor jeg oftest har gjort de mest interessante opdagelser, er blandt de verdensnavne, som Roskilde altid har været gavmilde at præsentere på musikprogrammet gennem årerne.
Jeg har endnu til gode at opleve Tinariwen fra Mali, men at dømme ud fra deres hypnotiske guitarfigurer, messende sing-alongs og dynamiske grooves samt de koncertoptagelser, jeg har set, kan Dyrskuepladsen meget vel blive spillet ligeså varm som Sahara. Husk vandflasker!
Tinariwen: Lørdag 1. juli, kl. 17.00 – Orange
Carl Windahl Bøllingtoft vælger…
Florist
Efter fem dage i festivalens kaotiske vildmark kan det være, at du allerede torsdag formiddag har brug for en lille puster. Den puster kan Florist helt sikkert give dig med deres afdæmpede folksange. For i Glorias intime omgivelser har forsanger Emily Spragues skrøbelige og dybt personlige sange de perfekte rammer til at folde sig ud i al deres skønhed.
Så luk øjnene, luk festivalens kaos ude og luk Florists smukke kærlighedssange til mørket, tabet og ensomheden, men også livet, naturen og alle dens mysterier, ind. Det er den perfekte genopladning.
Florist: Torsdag 29. juni, kl. 12.30 – Gloria
Jennifer Frydensbjerg Lehmann vælger…
Sudan Archives
Jeg er en sucker for live-violin. Så er det sagt. Og i hænderne på amerikanske Brittany Parks forventer jeg så absolut, at det lille strengeinstrument kommer til sin fulde ret – perfekt placeret i det kreative kludetæppe af alt fra sudanesisk folkemusik over art-pop til hiphop, der er Sudan Archives. Du kan finde mig på Avalon, vibe til ‘Selfish Soul’-mantraet: »I don’t want no struggles, I don’t wan’t no fears«.
Sudan Archives: Torsdag 29. juni, kl. 17.30 – Avalon
Anton Rothstein vælger…
Pleaser
På nærmest ingen tid har Pleaser spillet sig ind i den københavnske punkscenes kollektive hjerte. De kalder selv deres musik for lollipop chainsaw punk, som er en betegnelse, jeg kun kan have respekt for. For man får virkelig det sure serveret med det søde.
Vokalerne er bidende og insisterende, trommerne fræser derudaf, ofte i en slags jazzet d-takt, men der er fandme også melodier over det hele samtidig. Jeg hører lige så meget Babes in Toyland og Sleater-Kinney som jeg hører Discharge og Adolescents i Pleasers univers.
Pleaser: Mandag 26. juni, kl. 17.00 – Gaia
Kjartan F. Stolberg vælger…
Backxwash
Jeg var sønderknust, da Backxwash aflyste sin optræden på sidste års Roskilde – så derfor er hun mit absolutte must-see, nu hvor hun er tilbage.
Jeg har i årevis været fan af hendes hyperstøjende og dybt ængstelige skildringer af hvor kompliceret et forhold man kan få til religion, når man er en sort transkvinde, der er vokset op i et meget troende miljø.
Forestil dig 90’ernes eksplicitte horrorcore-hiphop, men hvor der var en dybere politisk mening med al provokationen – og så nogle aparte indflydelser fra industrial, metal og hardcore.
Backwash: Fredag 30. juni, kl. 22.30 – Gloria
Kristian Karl vælger…
Rosalía
Jeg synes, der er vildt mange interessante anbefalinger af spændende navne helt ude fra krogene af festivalprogrammet i den her artikel, men tillad alligevel mig at være totalt poppet og åbenlys og bare anbefale det, jeg tror bliver årets popbrag: Rosalía.
Jeg har aldrig set hende live (missede den efter sigende fantastiske 2019-optræden da jeg anmeldte noget andet, hulk), så i år skal jeg fandme bare se hende. For mig er hun essensen af, hvordan nyskabende, global pop lyder i 2023, og meget tyder også på, at hun kunne være et glimt af, hvordan fremtidens Roskilde-bookinger vil se ud, nu hvor festivalen i stigende grad bevæger sig væk fra rocken som udgangspunkt.
Se Rosalía; se fremtiden.
Rosalía: Fredag 30. juni, kl. 23.15 – Arena
Læs mere af Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.