KOMMENTAR. I 2019 skrev jeg, at Roskilde Festival havde et hiphop-problem.
For selvom genren i Danmark leverer landets største stjerner og former tidens popmusik, var den mærkeligt fraværende på musikprogrammet.
I mange år var der kun plads til en enkelt rapper i musikdagene. Som om hiphop var camp-musik, der ikke havde adgang til det fine, betalende selskab inde på selve pladsen.
I 2023 kunne tingene ikke have været mere anderledes.
Musikdagene startede med Benny Jamz og sluttede med Ukendt Kunstner. Derimellem fik vi Kesis længe ventede Orange-koncert samt noget så sjældent som et ungt raptalent på Roskilde Festivals næststørste scene, da D1ma holdt nattefest på Arena.
Det er noget af en udvikling – og måske også slutningen på en mindre kold krig mellem Roskilde Festival og rapscenen.
»De skal putte noget respekt på vores navn«
Det var, som om der var et glasloft for de mange rappere fra 2011-generationen – Kesi, Gilli, Branco, Noah Carter, Kidd, og så videre – der gjorde, at de fik lov til at spille i opvarmningsdagene, men ikke blev set som fine nok til det rigtige musikprogram.
Kesi luftede i 2019 sin frustration i podcasten Programmet om Ingenting:
»Hvis vi skal spille, så skal de putte noget respekt på vores navn og give os en rigtig stor scene. Give os lov til at spille Orange. Specielt fordi Roskilde har lowballet os, og altid sat os på opvarmningsscener. Jeg synes, vi er større end det. Vi er større end at hjælpe jer med, at der skal trækkes folk til i opvarmningsdagene«.
Da jeg dengang interviewede Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, åbnede han døren på klem til mere dansk hiphop i fremtiden:
»Det er jo ikke sådan, at vi har sat os ned og sagt, at i år gider vi fandme ikke de der hiphoppere. Problemet ligger mere i, at springet kan være for stort. Eller at vi skal finde de rette formater for nogle af dem for at kunne præsentere dem. Vi skal have knækket koden på, hvordan vi gør det. Jeg synes, vi har været gode til det i warmup-dagene. Men vi skal finde en vej, hvor vi kan præsentere nogle flere af dem fremover«.
Den dør, som i 2019 blev åbnet på klem, blev i 2023 sparket helt op. For det har været et skelsættende år for dansk rap på Roskilde.
Efter en årrække med meget lidt dask hiphop i musikdagene fik vi ikke bare mere end nogensinde – men også nogle koncerter med signalværdi.
Nu kan en rapper som Kesi godt spille Orange; nu kan et ungt talent som D1ma (der før var blevet afskrevet grundede manglende live-erfaring og bagkatalog) få Arena. Det er nyt.
En kroning af 2011-generationen
De danske rappere var tydeligvis bevidste om, at deres koncerter havde en vis historisk betydning. De havde gjort sig umage.
Benny Jamz tiltrak et absurd stort publikum på Eos – et sjældent sted hvor hiphoppen stadig var undervurderet. Han skulle have haft en større scene.
Kesi fejrede Orange-triumfen ved at dele scenen med en række af de navne, han brød igennem sammen med i starten af 2010’erne: Sivas, Gilli, Hans Philip, Benny Jamz, Lord Siva, Artigeardit.
Hans koncert på Roskilde Festivals største scene føltes også som den endelige, store anerkendelse af den stilskabende generation.
Soundvenues anmelder, Sune Anderberg, skrev: »Hans festlige koncert på Orange viste med al ønskelig tydelighed, at det er slut med at lowballe dansk hiphop«.
Men okay, Kesi er den fødte performer. Der var nok meget få, der troede, det ville gå helt galt, når man placerede ham på Orange.
D1ma var til gengæld det nok største wildcard. Den maskerede rapper har ikke spillet meget live, og har i det hele taget kun været aktiv som udgivende musiker i lidt over et år. Var han klar til Arena?
Et stort år for dansk hiphop
Ja, viste det sig – med et show, der kom fra det ydre rum. Smukt, klubbet, uhyggeligt og uimodståeligt.
Vores anmelder, Niels Jul Bruun, skrev:
»D1mas vokal var badet i rumklang og gik klokkeklart igennem. Der var noget smukt og pirrende over den maskerede sanger, som sang om at poppe piller og have blod på hænderne, men havde en stemme som en engel«.
Før har argumentet fra Roskilde været, at de unge rappere ikke har formatet eller bagkataloget til at bære så stort et show tidligt i karrieren. Men her viste D1ma, at et ungt stortalent altså sagtens kan skabe noget specielt, hvis han får chancen.
Til sidst fik vi den nok største begivenheds-koncert, man kan forestille sig i dansk hiphop: Det store comeback-show fra Ukendt Kunstner.
Det føltes som et full circle-moment, og det føltes betydningsfuldt, at det skete på Roskilde Festival.
»Koncerten på Arena viste, at der stadig er brug for Ukendt Kunstner. De giver stadig mig, og en masse andre, en følelse som ingen andre kan«, skrev Niels Jul Bruun i en seksstjernet anmeldelse.
I 2023 føles det naturligt – nærmest nødvendigt – at Roskilde Festival kan rumme den slags koncerter.
At det er her, Ukendt genforenes, Kesi får sin karrieretriumf og D1ma manifesterer sig som ny stjerne. Roskilde bør selvfølgelig være begivenheden, hvor den type store momenter udspiller sig.
Sådan har det ikke altid været – men i det mindste er det sådan nu.