The Flaming Lips – spektakulært show med uelskelig sætliste

Hvad stiller man op, når man  har begået et album som The Flaming Lips’ nylige ‘The Terror’, der stikker voldsomt ud fra ens øvrige output, og man skal ud og turnere? Wayne Coyne og resten af Oklahoma-slænget har måske ikke det gyldne svar, men de tog i hvert fald tyren ved hornene og kastede sig frygtløst ud i leveringer af eksempelvis koncertens åbner, ‘Look… the Sun is Rising’ på deres Northside-visit.

Coyne var bogstaveligt talt sat op på en piedestal i en ekstravagant scenografi, der iscenesatte ham som en flamboyant sci-fi-ypperstepræst eller en glam-techno-Moses-på-bjerget med mikrofonstativet viklet ind i farvestrålende LED-tarme. I stedet for de famøse stentavler holdt han indimellem i sin favn en babydukke – navnligt under ‘Race for the Prize’, som i aftenens anledning også var gjort helt vuggevise-blid, for siden at eksplodere i et glædesdrøn.

Læs også: NorthSide: Nick Cave and the Bad Seeds – mørkemændenes magtdemonstration

Koncertens store redning var det suveræne show udenom. For nok gør ‘The Terror’s sammenbidte, sørgmodige og melodifattige numre sig faktisk langt bedre live end på plade, med visuel garniture galore, friskt bid og den kant, som albummets lo-fi-produktion savner, men kontrasten mellem disse elegiske klagesange og publikumsfavoritter som ovennævnte eller ‘Do You Realize??’ og ‘All We Have Is Now’ fra ‘Yoshimi Battles the Pink Robots’ var afgrundsdyb og crowd-reaktionen ligeså.

Det skar modbydeligt i helhedsindtrykket og det blev nærmest urkomisk at bevidne, da Coyne sent i sættet opfulgte et gnistrende, konfetti-stormende og nærmest magisk cover af David Bowies legendariske ‘Heroes’, som han dedikerede til Nick Cave, med ‘The Terror’-dødbideren ‘Turning Violet’. Hvor forrygende ‘Heroes’ end var, lige så meget et buzzkill var sidstnævnte. En spektakulær rutsjebanetur.