I sidste uge annoncerede NorthSide, at triphop-legenderne fra Massive Attack besøger festivalen næste år. Nu har endnu et stort navn fra genren meldt sin ankomst til Danmark.
Nemlig ingen ringere end Tricky, der jo faktisk i sin tid var et tidligt medlem af Massive Attack. Han spiller på Store Vega den 18. marts.
Tricky er også selv en vaskeægte triphop-legende, og hans netop annoncerede Europa-tour kommer i kølvandet på, at han har genbesøgt debutalbummet ‘Maxinquaye’ fra 1995 på dette års ‘Maxinquaye (Reincarnated)’.
Man kan altså forvente masser af klassisk materiale fra en cirka 30 år lang karriere.
Billetsalget starter onsdag den 29. november kl. 11.00 via Ticketmaster.
Tricky (UK)
18. marts
Store Vega
Billetpris: 400 kr.