Når tredje sæson af HBO Max’ ’Sex and the City’-spinoff ‘And Just Like That’ løber over skærmen til næste år, bliver det uden Sara Ramirez i rollen som komiker og podcastværten Che Diaz. Det skriver blandt andre Variety.
I første sæson af serien indleder Che et forhold med Cynthia Nixons Miranda, der udvikler sig stormfuldt, men ultimativt ender med et brud i anden sæson.
Che Diaz har i den grad været en karakter, der har delt vandende.
TheDailyBeast har refereret til karakteren som »den værste på TV«, mens RollingStone har forsvaret karakteren og understreget vigtigheden af at have non-binær repræsentation på TV. Che Diaz har også fyldt i Soundvenues dækning af ‘And Just Like That’.
Afskeden med Ramirez har fået fans til at spekulere på, om fyringen skyldes den tydelige støtte, de har udvist til ofrene i Palæstina. Ramirez har længe været en stor fortaler for en våbenhvile mellem Israel og Hamas, og de har brugt deres online tilstedeværelse på at advokere for dette.
I et opslag på Instagram anklager Ramirez instruktører og agenter for at blackliste skuespillere med små platforme.
Omvendt kunne det tyde på at karakteren blot havde nået sin naturlige slutning i takt med at forholdet til Miranda gik i vasken.