Hvordan blev udgivelserne til?
I 2014 stod dansk musik ved en skillevej.
Navne som Medina, Rasmus Seebach og Burhan G sad på hitlisterne, men rundt omkring var unge talenter som Ukendt Kunstner, Karl William, Benal og selvfølgelig B.O.C.-crewet begyndt virkelig at fornye dansk hiphop og pop.
Samtidig var der en bølge af DIY-crews, der på det her tidspunkt dominerede undergrunden i dansk hiphop – crews som Cheff og B.O.C. i København, Hukaos i Århus og Hvadevigt i Aalborg, som Lord Siva var en del af tidligt i karrieren.
I kollektiverne gjorde man tingene på sin egen måde, og var klar på at tage chancer. De her crews hang desuden ud på kryds og tværs, og Lord Siva fandt hurtigt sammen med Carl Barsk, der var producer i Hukaos-kollektivet, og som producerede hans to første ep’er, ‘100’ og ‘180’.
De to udgivelser markerede et nybrud i dansk r’n’b.
Inspirationen kom fra udlandet, hvor navne som Partynextdoor og The Weeknd i 10’erne blev kendt under betegnelsen ’alternative r’n’b’. De skabte en dyster vrangside af popmusikkens hedonisme.
Både i teksterne, hvor stoffer, fester og sex blev beskrevet med en dyster ligegyldighed. Og i musikken, hvor mørke synthflader og overdreven rumklang lagde en tåge over de melankolske sange.
Den bevægelse satte sit præg på Lord Siva. Men de to ep’er, han udgav i 2014, var noget helt unikt.
Hvordan lyder de?
Frem for alt radikalt, og meget langt væk fra de old school-ting, Lord Siva lavede som rapper i Hvadevigt.
Musikken var ganske vist stadig hiphop-inspireret, men Lord Siva sang mere end han rappede, og produktionerne var mere tænkt til de ensomme nætter i regnvejr end til klubbens dansegulv. Carl Barsk blandede 808-trommer med store, melankolske lydlandskaber.
‘180’ var »et næsten brutalt åbent bekendelsesværk, der udstikker nye grænser for, hvor melankolsk, mørk og poetisk popmusik kan være«, som det lød i vores anmeldelse af værket dengang.
Sangene var kolde, næsten lidt overvældende at lytte til. Lord Sivas karakteristiske stemme bliver flere steder foldet ind i effekter og fremstår nogle gange længere væk end de i forvejen omtågede beats.
The Weeknd-inspirationen kan spores i den drømmende ‘Natten’ hvor Lord Siva i den ene linje synger »sex, penge, stoffer, du ved det er de ting vi popper«, og i den næste fremmaner nattens farlige dæmoner og gule øjne i en parafrase af ‘Anemonesangen’.
Men ‘100’ og ‘180’ var mere atmosfæriske, og teksterne mindre overlegne end The Weekend, der ofte virkede afkoblet fra de ting, han sang om.
Lord Siva var fortvivlet, eftertænksom og personlig. På den ene side præget af et ungdommeligt gåpåmod og blod på tanden, og på den anden side af afmagt, frustration.
»Jeg er her, jeg helt rap i replikken / Har kørt alle runder uden at stoppe inde i pitten / Og en ting, som du ikke må sige til nogen / At unge Lord Siva han har fået en depression«, som det lyder på ‘Glem mig’.
På ‘Tilbage’, en af de mest triumferende og storladne produktioner fra ‘180’, synger Lord Siva: »Jeg er træt i min krop / Så jeg kommer ikke op i dag / Jeg er oppe alligevel / Ved ikke om jeg kommer tilbage«.
‘100’ og ‘180’ lyder nærmest som noget, der kunne være lavet den dag i dag. De gennemproducerede, og enormt detaljerige beats, der kiggede ud over hvad der ellers skete i Danmark, er ikke rigtig set hverken før eller siden.
Men Lord Siva var også en forgangsmand i en anden disciplin, nemlig i hans kompromisløse skildring af temaer som angst, depression og usikkerhed – noget, der dengang stod i skarp kontrast til rappere som Kidd og TopGunns overlegne og næsten ironisk selvfede rapper-attitude.
Hvad har udgivelserne betydet?
‘100’ og ‘180’ blev Lord Sivas gennembrud. Og selvom han senere skulle blive kendt for store pophits som ’Paris’ og ’Solhverv’, er den grundmelankolske lyd og længselsfuldhed hans stemme rummer stadig at spore i hans nyere musik.
Lord Sivas inderlige vokal og melankolske tekster er det faste holdepunkt i hans ellers spraglede diskografi. Han arbejder også stadig tæt sammen med Carl Barsk.
Den aalborgensiske artist har samtidig sat et stort præg på den danske musikscene, og mange musikere er svære at forestille sig uden ’100’ og ’180’. Det er svært ikke at mistænke, at navne som Fraads, Kingtommi, Ussel, Olivver og måske endda August Høyen har været inspireret af Lord Siva.
I visse tilfælde er fascinationen dokumenteret: Fraads-medlemmet David Engelbrecht har udtalt, at Lord Siva engang »var det vigtigste« for ham, og for gruppens musik.
Men det handler lige så meget om, at de temaer Lord Siva sang om tilbage i 2014 er blevet en central del af nutidens popmusik, hvor mandlige vokalister med inderlige stemmer synger netop om angst, tunge følelser og ulykkelig kærlighed.
Hvis man svinger sig helt op på den store kling kan man næsten påstå, at Lord Siva er at spore i navne som Tobias Rahim og D1ma. Både i den skrøbelige vokalstil, men også i teksterne, der går helt tæt på det indre følelsesliv, og skildrer bagsiden af den evige fest og den bundløse kokainpose.
Som kunstner er Lord Siva selv kommet videre i de 10 år, der er gået, og menneskeligt har han forladt de dystre stemninger fra 2014-ep’erne.
»Jeg har det ikke så dårligt længere. Jeg har det skidegodt«, udtalte han i et interview med Soundvenue i 2017, med reference til det depressive titeltrack fra ‘100’.
Og ja, ‘100’ og ‘180’ er på sin vis lyden af en mand der ikke har det særlig godt. På den måde kan man godt unde Lord Siva, at han er rykket videre fra ungdommens tungsind.
I samme interview udtaler sangeren, at han ikke kan høre ‘100’ eller ‘180’ mere. »Jeg finder altid bare fejl«, som han selvkritisk siger. Men ‘100’ og ‘180’ er stadig værd at høre for alle os andre.