Rustie – højspændt dj-slask

Som den uomtvistelige headliner af den otte timer lange Numbers-kavalkade sørgede den britiske wonky-hedonist Rustie for at fordoble publikumsstørrelsen i løbet af det første kvarter, han var på. Det på trods af at man ikke på forhånd kendte hans spilletid, da den, ligesom for resten af kollegerne fra label-kollektivet, ikke var blevet annonceret. Man kunne altså i dette tilfælde kende den elektroniske enfant terrible på nummervalgets øjeblikkelige tiltrækningskraft.

Læs også: Alle Soundvenues anmeldelser fra Roskilde Festival

Det var langt fra blot lemming-effekten, der fik folk til at stimle hurtigt sammen omkring det oppustede græskarhoved, der udgør Apollo-scenen. Gennemborende baslinjer, bailefunk-temaer, tunge hiphop-beats, drum’n’bass-rytmer, trap-hooks og videospilsæstetik en masse – ja, en decideret tour de force igennem den elektroniske dansemusiks mest postmoderne og ironiske afkroge gjorde i høj grad deres for at fastholde folk i en taknemmelig og uhøjtidelig danserus.

Den skruppelløse standard blev sat, da Rustie startede sit sæt ved at bygge buldrende op, for så at pille dronen ned igen og lade den glide over i en afspilning af samplede begejstringsskrig. Så kunne man ligesom opmuntres til at skråle med, hvis man ikke turde give los af egen fri vilje.

Læs også: Hør Rusties banger ‘Slasherr’

Der blev igennem en times komprimeret leflen, lavet skift i genrer, rytmer og tempo lige så hurtigt og ustyrligt, som skrald spreder sig på festivalen. Det kan lyde som noget af en bedrift, men virkede snarere provokerende letkøbt, i kraft af at han dj’ede – eller egentlig så ud til blot at automatsynkronisere – fra sin computer. Blandt andet derfor røg selv de mest virksomme slaskere lige så hurtig ind, som de røg ud igen.