Erika de Casier tog endelig revanche i Store Vega
»You wanna test it, baby / Before you buy the whole store?« lyder omkvædet til ‘Test It’, sangen, der åbnede Erika de Casiers koncert i Store Vega.
Men det var slet ikke nødvendigt med en smagsprøve. Fra det øjeblik, den storsmilende, ivrigt dansende r’n’b-stjerne kom til syne på scenen, var jeg i hvert fald allerede solgt.
Første gang Erika de Casier stod på scenen i Store Vega, fortalte hun, var tilbage i 2016, hvor hun som en del af duoen Saint Cava varmede op for Ukendt Kunstner og var så nervøs, at hun blev ved med at kløjes i sangene og måtte starte dem forfra. »Jeg er glad for at få revanche«, sagde hun.
Og det gjorde hun så sandelig også. Otte år senere udstrålede hun ikke andet end overskud med en usandsynligt stærk livevokal og en velafbalanceret blanding af kølig tilbageholdenhed og charmerende begejstring.
Akkompagnementet af en ekstremt tight perkussionist, der var udstyret med blandt andet drumpads, bækkener, bjælder og rasleæg, tilførte live-versionerne af de Casiers sange en fysikalitet og en tyngde, som stod i fornem kontrast til hendes lyse, sfæriske vokal.
Der var en anden nerve til stede, end der er på de Casiers nye, ellers fremragende album ‘Still’, hvor de store følelsesmæssige udsving generelt holdes tilbage til fordel for de subtile hentydninger – et forførende glimt i øjnene, et let rynket bryn, en enkelt perleagtig tåre glinsende i øjenkrogen.
I Store Vega kunne hvert eneste beat mærkes som et velplaceret slag i solar plexus, mens bassen rumlede som et jordskælv under sangene.
På samme måde blev sangene løftet af koncertens minimalistiske, men ekstremt effektive visuelle elementer, hvor det nærmest var, som om hver sang fik lov til at eksistere i sit eget lille, dragende univers.
Som da de Casier pludseligt stod foran en enorm forstørrelse af sin egen silhuet, mens et mælkehvidt spotlys i klassisk Hollywood-stil vældede ned over hende under den smukke, hjerteskærende guitarballade ‘The Princess’, og hun pludseligt lignede Judy Garland, der optræder i Carnegie Hall.
Eller da rap-duoen They Hate Change leverede deres halvdel af parforholdskrisen ‘Ice’ via en optagelse af et FaceTime opkald fra et solbeskinnet sted fyldt med palmer. »Trips to Copenhagen gave me frosty soles«, lød en anklagende sætning.
Eller da de Casier satte sig surmulende ved et bord dækket med hvid dug og en buket blomster under ‘Polite’ for virkelig at understrege sangens indignerede stikpille til alle de mænd, der ikke har fået gode manerer med hjemmefra: »I took you on a date in a restaurant / Then you’re rude to the waiter, like, what is up? / I already told you I don’t like that«.
Det er blot enkelte højdepunkter i en koncert, der var fyldt med dem.
Og så har jeg slet ikke nævnt fællessangen under hits som ‘Puppy Love’ og ‘Litte Bit’ – mit bud, hvis jeg fik en pistol for panden og skulle vælge den bedste popsang, der nogensinde er kommet ud af Danmark. I Store Vega leverede Caiser den hypnotiserende sang med den helt rette mængde af sødmefuld inderlighed og længsel, mens publikum var med på hvert et ord.
Det var dog også en kort koncert. Præcis en time efter hovedpersonens entré på scenen havde jeg allerede hentet min jakke i garderoben og modstået fristelsen til at købe en t-shirt.
Men okay, always leave them wanting more, som ordsproget lyder. Så meget desto mere grund til at vende tilbage til Store Vega – der behøver ikke at gå otte år.
Kort sagt:
Erika de Casier udstrålede intet andet end overskud i en Store Vega-koncert, hvor sangene blev løftet til nye højder af en velspillende perkussionist og et dragende visuelt udtryk. Hun måtte godt være blevet endnu længere.