’The Acolyte’: ’Star Wars’ føres ind i et nyt århundrede med ny Disney+-serie
Det er efterhånden et gennemtærsket emne at diskutere, om der ikke snart er for meget Star Wars.
Ligesom med Marvel malker Disney koens blå mælk, indtil selv 900 år gamle Yoda virker ung. Og hvis markedet allerede er mættet, kræver det en ny opskrift.
’The Acolyte’ kan ses som en ny start for universet. Den foregår nemlig, et århundrede før Anakin tager sine første skridt mod at blive den sortklædte skurk med åndedrætsproblemer. Det er første gang (hvis man ikke medregner børneanimationsserien ’Star Wars: Young Jedi Adventures’ fra tidligere i år), man udforsker en tidsperiode, som ikke foregår mellem de ni hovedfilm, episode 1-9.
I denne tid, som kaldes for High Republic-æraen, er vi fri for et af de største problemer ved Star Wars, som man kan kalde narrativ nepotisme. Det er et fænomen, hvor tidligere etablerede karakterer og deres familier vægter højere end originale historier. Selvfølgelig bedst illustreret gennem det evige fokus på Skywalker-familien.
Heldigvis er ingen af disse født under ’The Acolyte’, med undtagelse af gode gamle jedi Yoda, og serien serverer derfor et cast af nye spændende karakterer.
Serien følger en gruppe jedis, der udforsker en voksende ondskab i den ellers tilsyneladende fredelige High Republic. Jedis bliver myrdet på mystisk vis, og Jedi-mester Sol (Lee Jung-jae) tror ikke, det er så ligetil, som det ser ud.
Sammen med sin padawan-lærling Jecki Lon (Dafne Keen) og to tidligere lærlinge (Amandla Stenberg og Charlie Barnett) udforsker han sagen, som måske kommer til at afdække nogle af Jedi-ordenens mange fejl.
Det kan være svært at skrive forskelligartede karakterer, når alle skal være stoiske munke, indoktrineret siden barndommen, men serieskaber Leslye Headland (’Russian Doll’) formår i samarbejde med skuespillerne at skabe fire distinkte personer uden at bryde med universet regler.
Lee Jung-jaes (’Squid Game’) Sol er komplet overbevisende som den ældre mester med tilsyneladende uendelig visdom om medfølelse, men også hints om en dyb skam i fortiden. Han føles som en god blanding af Yoda og Obi-Wan uden at være en billig kopi.
Den samme dybde ses ikke i Dafne Keens Jecki eller Charlie Barnetts Yord, som begge virker som mere overfladiske sidekarakterer, henholdsvis 12-talseleven og den overmodige ridder. De første fire afsnit giver dem i hvert fald ikke helt nok at arbejde med, selvom make-uppen på Dafne Keen er imponerende og især værdsat, når man som jeg synes, der mangler mere alien-repræsentation i Star Wars-hovedkaraktergalleri.
Til sidst er der Amandla Stenbergs karakter, som er svær at omtale uden spoilers, men som på flere måder understreger Jedi-ordnens problemer, heriblandt kidnapningen af børn og oplæringen i ikke at føle tilknytning til ting eller personer.
Stenberg gør det overbevisende i en svær rolle, og det er godt at se, at Disney stadig står ved deres repræsentation af ikke-hvide ikke-mænd, efter Moses Ingram modtog overvældende mængder racistisk fan-mail som Star Wars’ seneste sorte, kvindelige hovedperson.
’The Acolyte’ føles som en moderne Star Wars-serie til moderne tider, selvom den foregår 100 år tilbage i ’fortiden’. Det bringer også et nyt designsprog til universets kostumer, rumskibe og kulisser, som viser, at Disney endelig er klar til at prøve noget anderledes og ikke bare genbruge støbeformen fra første trilogi.
Det er ikke radikal nyskabelse, som ’Andor’ (stor anbefaling!) var. Og modsat denne giver ’The Acolyte’ nok ikke meget til folk, der ikke allerede er meget interesserede i Star Wars.
Men hvis man føler sig overvældet af Star Wars-mængden og gerne vil se noget med lyssværd, er ’The Acolyte’ en vej ind mod en ny æra med nye karakterer.
Kort sagt:
’Russian Doll’-skaber Leslye Headland bringer Star Wars ind et nyt århundrede med en udforskning af jediernes mangler. ’The Acolyte’ er dog stadig mest til den etablerede fanbase.
Anmeldt på baggrund af de første fire afsnit.