‘Rocky Top Ballads’: Chinah-frontkvinden Fines solodebut skratter herligt af hjemmelavethed

Sfærisk og DIY-produceret sovekammerpop kan være forunderligt smukt, dybt personligt og råt, når det er bedst, men også anonymt og en smule ensformigt, når det er værst.

Lytter man til det tidligere Chinah-medlem Fine Glindvads solodebut, er det heldigvis primært en dejlig oplevelse – men helt udenom de grå nuancer kommer man ikke. De kælne sange på ‘Rocky Top Ballads’ hvisker dig behageligt i øret, men over længere tid fremstår musikken også som en lige lovligt tung bedøvelse.

Fines lyd er kendetegnet ved bløde synthstrøg, minimalistiske digitale trommer, tilbagelænet guitar og allervigtigst hendes egen delikate og lyse vokal.

Guitaren optræder skiftevis med countryficeret twang som på ’Losing Tennessee’ eller med drømmende slackerfuzz som på ’Coasting’ og ’Big Muzzy’. Der er elementer af forrige årtusindes ikoner som Cocteau Twins og Mazzy Star, men også af nutidige danske kunstnere som Baby in Vain og ML Buch.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke

Hele pladen igennem er stemmeføringen og instrumenteringen tilbagelænet, næsten tilbageholdt. Der er en konstant fornemmelse af at give ting tid og plads, så de få elementer, der nu er, står frem i deres funklende simplicitet.

Særligt på ’Remember the Heart’ leveres guitaranslagene så dejligt langsommeligt, at de slår dig ekstra hårdt tilbage i sædet, når de endelig lander. I det hele taget føles sangen som at blive skubbet behageligt rundt i stjernehimlen.

Fine har selv stået for indspilning, produktion og mix af hele albummet – en imponerende og modig beslutning for enhver musiker – og DIY-æstetikken skinner i allerhøjeste grad igennem. Over flere år har hun sporadisk optaget instrumenterne og produceret samples, som siden er blevet klippet sammen til færdige, minimalistiske kompositioner, der hænger supergodt sammen.

Optagelserne skratter herligt af hjemmelavethed, og de fleste håndspillede instrumenter fremstår rå, som var man i lokale med dem. Et super tiltalende lydbillede, der skaber nærkontakt mellem lytteren og musikeren bag.

Samtidig er sangene minimalistiske og nedtonede i en sådan grad, at selv når de »larmer«, og der kommer lidt distortion på guitarerne som på ’A/B’ og i outroen på den afsluttende ’A Star’, så gør det ikke for alvor noget ved lydbilledet. Det flyder sammen på en måde, der er lige dele behageligt meditativt og søvndyssende.

Min eneste anke er netop ensrettetheden. ‘Rocky Top Ballads’ er et dragende og personligt lyt og et super soundtrack til en gåtur i regnen eller en ensom, eftertænksom aften hjemme. Men til trods for små velkomponerede variationer forbliver albummet over 35 minutters spilletid i samme stemning fra start til slut.

Skal en debutplade virkelig slå fast med syvtommersøm, at den er kommet for at blive husket, kræver det en lidt større grad af overraskelse og variation.

Men der er ingen tvivl om, at Fine er yderst dygtig til at male æteriske lydbilleder med rørende vokaler, og ‘Rocky Top Ballads’ lægger sig altså flot i de seneste års slipstrøm af stilfærdige og personlige indieudgivelser fra det ganske danske land.

---

Kort sagt:
Fines solodebut er smukt eksekveret sovekammerpop, der kan få pulsen ned i en sådan grad, at man nemt drømmer sig væk. Men det er også et album, der befinder sig mest i én stemning.