Roskilde Festival: Showet ramte et rørende højdepunkt, da Romy sang en helt særlig linje

Den rå Apollo-scene kan næsten virke som en kold fængselsgård, men torsdag aften var scenen badet i et anderledes varmt skær. For romantik er det absolut centrale i britiske Romys verden.

Her er kærligheden et ukrænkeligt, brændende lys for enden af livets tunnel, uanset hvor længselsfuld og sørgmodigt ansporet musikken fremstår. 

Selv om Romys lyd er rundet af sen-90’ernes klubmusik, føles kompositionerne ikke tilbageskuende. Og faktisk heller ikke altid særligt klubbede, for hun skriver sange med vers og omkvæd og ikke bare vokalhooks.

At koncerten blev skubbet en halv time, grundet et misset fly, gjorde ikke spor. Så var himlen bare blevet dét mørkere, da showet peakede. Overgangen fra lys grå over mørkeblå og til kulsort matchede det genremæssige spændingsfelt, som Romy opererer i.

Igennem hele sættet bevarede hun en herlig menneskelig ro i sin vokallevering, men det blev sjældent ensformigt, for så, SLAM, kom en af hendes bangers. Heriblandt den uimodståelige ‘She’s On My Mind’ eller den Fred Again..-producerede ‘Lights Out’, der momentvist gik over i hooket fra Alice Deejay-hittet ‘Better Off Alone’. 

Den The xx’ede slowburner ‘Loveher’ gav publikum et kort pusterum, men pulsen kom hurtigt op igen.

Især da Romy gav mikrofonen en pause og lod producer Francine Perry aka La Leif få frit spil med et remix af Ariana Grandes ‘Into You’, eksploderede dansegulvet i et virvar af elektriske lyskaskader. »A little less conversation, and a little more touch my body« – også i den grad! 

Den nye single ‘Always Forever’ var det eneste tidspunkt, hvor Romy tabte pusten en smule, men det gjorde ikke det store, for vi kom også op på den helt store klinge.

Et rørende højdepunkt var, da hun sang duet med et Beverly Glenn-Copeland-sample: »My mother says to me, enjoy your life« er en sætning, der trods sin umiddelbare simplicitet har en kæmpe tyngde. Copeland er transmand. Romy er queer. Der var mere på spil end bare vise ord fra mor.

Romy gjorde det eminent som queer-kærlighedens sendebud. Hendes hjerte må være mindst lige så stort som det hjerteformede logo, der roterede bag hende på scenen. Og jeg er sikker på, at det banker i fire fjerdedele.