Fuck Buttons

Fuck Buttons laver ikke just kommerciel musik, så det var en gedigen overraskelse at høre deres numre ’Surf Solar’ og ’Olympians’ blive blæst udover stadion under sidste års åbningsceremoni ved De Olympiske Lege i London.

Duoen, der består af Benjamin John Power og Andrew Hung, står for en omgang larmende, intens og storslået electronica, der inkorporerer elementer fra blandt andet shoegaze, hvor en turbine af skærende guitarer og pulserende trommer skaber gentagende mønstre, der ofte medfører lytterens betingelsesløse sanseovergivelse.

Fuck Buttons skruer yderligere op for intensitetsniveauet på ’Slow Focus’, hvis otte minutter lange åbningsnummer ’Brainfreeze’ er en regulær apokalyptisk ildstorm, der raser ud over stepperne og ødelægger alt på sin vej. Det soniske attak er tæt, insisterende og mættet med komprimeret lyd.

Læs anmeldelse: Fuck Buttons ‘Tarot Sport’

Albummet når en tidlig kulmination med tredje skæring, forløbersinglen ’The Red Wing’, hvis skærende guitarriff og skramlede percussion er saliggørende beskidt. Repetitionen af grundmotivet bygger op til en sønderrivende finale og åbner op for en grim skønhed, der ikke ville have materialiseret sig, hvis nummeret kun havde varet de popvenlige tre-fire minutter.

Duoen bearbejder med stor konsekvens lytterens tålmodighedstærskel. De skubber på med en idé, til den når bristepunktet, så lytteren bliver nødt til at forholde sig til musikkens bittesmå variationer for ikke at miste indlevelsesevnen i den. Den nådesløst aggressive støjgenerering har en funktion, og effekten af den kan opleves som rensende, bevidsthedsudvidende eller trættende alt efter temperament.

Fuck Buttons overvælder dit sanseapparat med lyd. Hvor vidt de vinder dit hjerte er nok mere tvivlsomt.