Taget i betragtning af, at Donald Trumps første præsidentskab ligger fire år tilbage, er det faktisk forbløffende, hvor få amerikanske spillefilm der har reflekteret over, hvad der egentlig har skabt hans succes.
Måske er det, fordi den slags film bare ikke sælger billetter, måske er det blevet stoppet af Hollywoods frygt for Donald Trumps repressalier (hvilket danske Ali Abbasi kan snakke med om), måske er den kulturelle filmelite bare for afkoblet fra det Amerika, der ser ham som deres bedste håb for fremtiden.
Uanset hvad beskæftiger ganske få nyere film sig med Trumps USA.
Men der er dog trods alt nogle, der på hver deres måde tilbyder en nøgle til at forstå, hvordan amerikanerne kunne genvælge en kriminel og kronisk løgner til deres øverste embede.
Vi peger på fem af slagsen:
1. Det splittede USA: ’Civil War’
’Civil War’ blev tidligere i år eksemplet på, at man faktisk kan lave film, der går i clinch med råddenskaben i det amerikanske samfund, og som samtidig trækker folk i biografsæderne.
Alex Garlands film, der netop er landet på Prime Video, følger en gruppe fotografers forsøg på at dokumentere begivenhederne i et USA ramt af borgerkrig. Det er uklart i filmen, hvem fraktionerne egentlig er, og hvorfor de bekriger hinanden, men det er en pointe i sig selv. Filmen prøver først og fremmest at skitsere skrækscenariet for, hvad der kan ske, hvis skellet i samfundet bliver så stort, at det er umuligt at mødes. Hvilket valgsejren til Trump jo netop synes at sætte en tyk streg under.
Nick Offerman spiller præsidenten, der har træk af Trumps løgnagtighed, men ellers udstiller journalisternes rejse rundt i landet – med Kirsten Dunst og Cailee Spaenys fotografer i spidsen – først og fremmest et land, hvor vold og brutal egoisme er de gennemsyrende værdier.
Midt i dystopien bærer filmen et stille implicit ønske om, at vi formår at erstatte volden og hadet med dialog og forståelse.
’Civil War’ kan ses på Prime Video, Viaplay og Grand Hjemmebio.
2. Den amerikanske myte i opløsning: ‘The Rider’
Chloé Zhao har beskæftiget sig med mennesker i det amerikanske hjerteland i flere film med Oscar-vinderen ’Nomadland’ som den mest kendte.
Men hendes absolut bedste film er ’The Rider’, der finder sted i Pine Ridge-reservatet i den ærkerepublikanske stat South Dakota og handler om en cowboy, der får knust sin drøm.
Brady er rodeostjerne, indtil en ulykke gør ham ukampdygtig, og filmen skildrer smukt og utroligt bevægende, hvad det gør ved et menneske at få frataget ens eksistensgrundlag – og ens drøm.
’The Rider’ er ikke en politisk film, men det er en så empatisk og autentisk skildring af afmagten uden for de store byer, at den alligevel rummer en stor indsigt i landets røde stater og den økonomiske ulighed, der har bragt Donald Trump til magten.
Det er også en film om den ærkeamerikanske maskuline myte – cowboy-myten – der styrter i grus og efterlader et tomrum af den slags, der sender unge mænd i hænderne på Trump.
’The Rider’ kan ses på Filmstriben, Mubi og Blockbuster.
3. Det fortabte heartland: ‘Hillbilly Elegy’
’Hillbilly Elegy’ er ikke en udpræget god film. Men Ron Howards Netflix-film handler om – og er bygget på en bog af – USA’s kommende vicepræsident JD Vance, og alene af den grund er den et interessant indblik i mange amerikaneres oplevelse af at være sat fuldstændigt af på perronen i samfundstogets buldrende udvikling.
Vance voksede op hos en misbrugsmor i Ohios rustbælte, men brød den sociale arv og blev Yale-uddannet advokat. Hans omdiskuterede selvbiografiske bog beskrev den fortabte hvide arbejderklasse, mens filmen først og fremmest handler om den unge J.D.’s splittelse mellem sit ophav og de elitære cirkler, hans intellekt trækker ham i retning af.
Men der løber også et budskab gennem filmen om, at underklassen bare skal tage sig sammen og hive sig selv ud af deres elendighed, og alene den kompleksitet mellem en hvid underklasse, som på samme tid føler sig svigtet af systemet og tror på individets evne til at forfølge den amerikanske drøm, gør filmen interessant.
’Hillbilly Elegy’ kan ses på Netflix.
4. Svindlerens triumf: ‘The Wolf of Wall Street’
Helt i tråd med Donald Trumps politiske storhedstid har vi de seneste år set en række fortællinger om svindlere fra virkeligheden, der med varierende held har skåret løgnagtige genveje i jagten på succes. Fra Elizabeth Holmes-serien ’The Dropout’ til ’Inventing Anna’ om Anna Delvey.
Den bedste skildring om svindlerens tunnelsynede opstigen gennem samfundet er dog fortsat Martin Scorseses ’The Wolf of Wall Street’, baseret på en sand historie om finansmanden Jordan Belfort, der bruger alle kneb for at sikre sin egen rigdom og lykke.
Gennem Scorseses excessive stil og med Leonardo DiCaprio i hovedrollen er det en forrygende fortælling om, hvordan det amerikanske samfund belønner psykopatisk egennytte til det sidste. Selvom Belfort knaldes for sine lovovertrædelser, er det i Scorseses brillante slutning soleklart, at svindleren alligevel til sidst trækker sig sejrrigt ud. For sådan er den amerikanske drøm.
’The Wolf of Wall Street’ er fra 2013, men spejler meget præcist Trumps rejse fra ejendomsmatador til Det Hvide Hus med et spor af kriminalitet, bedrag og kapitalistisk kynisme bag sig.
’The Wolf of Wall Street’ kan ses på Netflix og SkyShowtime.
5. Oprøret mod eliten: ‘Joker’
Et protestsymbol, der giver de utilfredse masser luft for deres frustration over en elite, som har svigtet dem.
Er det en beskrivelse af Donald Trump eller Joker i Todd Phillips’ kæmpehit?
Ligheden er selvfølgelig fuldt tilsigtet i den meget alternative D.C.-film, der som bekendt blev en bragende succes i 2019, midt i Trumps første præsidentembede. Og ved premieren fulgte da også en diskussion, om filmen forsvarede de incels og ekstremister, som lagde grunden for angrebet på Kongressen i starten af 2021.
Men i virkeligheden er ’Joker’ nok stadig den store amerikanske film, der bedst har beskrevet den vrede og aggression, der bruser op i mennesker, hvis de føler sig marginaliseret og trådt på af en økonomisk og politisk overklasse, der ikke varetager deres interesser.
På flere måder er ’Joker’ en lidt bastant afglans af Scorseses ’Taxi Driver’ og ’The King of Comedy’, men man må bare sige, at filmens relevans ikke er blevet mindre med Trumps genkomst.
Det er noget med, at der også er kommet en toer? Den kan man godt spare sig selv for at se, og det har de fleste da også gjort.
’Joker’ kan ses på Max.