Premiere-år for ’Stranger Things’ sæson 5 endelig bekræftet

Premiere-år for ’Stranger Things’ sæson 5 endelig bekræftet
Millie Bobby Brown i 'Stranger Things' sæson 4. (Foto: Netflix)

Netflix’ hitserie om børnene fra Hawkins, som siden 2016 har fanget millioner af seere, går snart sine afsluttende kapitler i møde med femte og sidste sæson.

Vi har allerede ventet længe siden afslutningen på sæson 4 i starten af juli 2022, men nu er det sikkert og vist: Det sidste eventyr får premiere i 2025.

Det gøres klart i en ny teaser, hvor det samtidig afsløres, hvad de sidste otte afsnittitler kommer til at være:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Afsnittenes engelske titler er: ’The Crawl’, ’The Vanishing of…’, ‘The Turnbow Trap’, ‘Sorcerer’, ‘Shock Jock’, ‘Escape From Camazotz’, ‘The Bridge’ og ‘The Rightside up’.

Anden episode indikerer, at nogen kommer til at forsvinde, måske ligesom Will Byers gjorde tilbage i seriens første afsnit fra 2016, som hed ’The Vanishing of Will Byers’, men teaseren skjuler snedigt, hvilken karakter der er tale om.

Netflix har indtil videre holdt kortene tæt ved kroppen med plotinformationer om den nye sæson, men sidste måned kunne David Harbour, der spiller Jim Hopper, fortælle, at flere skuespillere brød ud i gråd, da de læste manuskriptet til seriens sidste afsnit.

I en behind-the-scenes-video fra produktionen, som blev udgivet i sommer, blev tre nye skuespillere også bekræftet i castet, nemlig Nell Fisher, Jake Connelly og Alex Breaux. Sidste år kom det desuden frem, at Linda Hamilton desuden er med i den nye sæson.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af