‘Moderskab’: At være eller ikke at være mor. Sheila Heti vender og drejer spørgsmålet i kritikerrost roman
ROMAN. »Spørgsmålet om børn er en orm i hjernen«, skriver Sheila Heti i ‘Moderskab’.
Den canadiske forfatters roman handler om at træffe og om ikke at træffe det livsvalg, som er at bringe børn til verden. Et valg som fylder alt: »Det er en orm der kravler hen over alting, hvert eneste minde og hver eneste fornemmelse af min egen fremtid. Hvordan kan jeg få fjernet den orm? Den laver huller i alt hvad der var eller vil komme. Intet forbliver intakt.«
‘Moderskab’ udkom på engelsk i 2018. Bogen er fortalt derfra, hvor barnet er en mulighed. En åbning eller en dør, der endnu ikke er blevet lukket. Romanen er et litterært eksperiment og et halvvejs autofiktivt ritual, fortalt gennem et unavngivent jeg, der undersøger moderskabet som et eksistentielt problem. Hun nærmer sig de 40 og føler nu, at hun står over for en uigenkaldelig beslutning. Bliver hun nogens mor? Bliver hun ikke nogens mor? Det er nu, hun skal træffe sit endelige valg.
For at finde svar går hun både magisk og filosofisk til værks.
Romanen åbner med i to noter at beskrive sin (eventuelt opspundne) tilblivelse. Den første forklarer om I Ching, et spådomssystem fra oldtidens Kina, hvor man kaster mønter op i luften. I den anden note hævdes det, at alle mønter, som bliver kastet i bogen, også er blevet kastet i virkeligheden; som et orakel eller en samtalepartner, der afhængigt af, om mønterne viser plat eller krone, svarer ja eller nej på jeg’ets spørgsmål:
»Er de fantasier der hjemsøger os, om at leve andre liv – som det at leve med børn hvis vi ikke har dem, eller leve uden dem hvis vi har – tabuer?
ja«
Jeg’ets højstemte spørgsmål og mønternes punkterende svar er kendetegnende for romanens tone. Den er alvorlig og tør, når den vender og drejer, hvordan man vælger og ikke vælger at få børn, og pludseligt i et glimt helt vidunderligt sjov. Som i denne beskrivelse af kvindens og mandens biologi over for hinanden. Kvinden har et ur, som altid tikker. Når hun menstruerer, kan hun følge tiden gå. Men tænk dig at være en mand:
»Tænk at leve i rummets verden, ikke tidens! Du stikker din pik ind i et rum, og jo større pik, jo mere lunt og rart er det rum. Hvis du har en meget stor pik, så må rummet – og livet – være overordentligt lunt og rart.«
Bogen er dagbogsagtigt plotløs. Vi er hele tiden inden i hovedet på fortælleren og er med i de samtaler, hun fører med sig selv. Hendes tvivl og overbevisninger. Genfortællinger af besynderlige drømme. Hendes tanker om sin slægt og om sin skrift.
I sine overvejelser er fortælleren også inde på de myter, som klæber sig til hendes køn. Alle de absolutter, som bliver så klaustrofobiske. Hvis du vælger ikke at få børn, må det være for at hellige dig din kunst, og så skal den være tilsvarende fantastisk. Hvis du vælger ikke at få børn, er det en kritik af dem, som har valgt at få dem. Den barnløse kvinde som en trussel. Hvis du vælger ikke at få børn, er det synd for dig.
Men det bliver også undersøgt gennem jeg’ets relationer. Til hendes mor, hendes kæreste, en redaktør, hun holder møde med. Hendes veninder, som hun forgæves forsøger at spejle sig i. Mange af dem har truffet andre valg på livets vej. Veninderne, som hun troede dansede i en fælles koreografi:
»Jeg havde altid troet at mine venner og jeg var på vej ind i det samme land sammen, et barnløst land hvor vi ville lave alt muligt sammen for altid. Jeg troede at vores sind og sjæle alle var af samme støbning, ikke at de gik og ventede på det rette øjeblik til at rømme, hvilket er sådan det føles når de forlader mig her. Jeg burde ikke betragte det som at blive forladt, men det ville være forkert at sige at det ikke er et tab, eller at jeg ikke er opskræmt over at være så alene.«
’Moderskab’ handler om at stå uden opskrift midt i et liv, som kunne være gået flere veje. Uanset hvad, så er der tomhed og angst. Derfor er det ikke kun en bog om moderskab. Det er en bog om at vælge, hvad der er rigtigt for os hver især.
Det er på én gang håbefuldt og trist at erkende, at der er et valg, vi må træffe alene. Andre kvinders liv er ikke dit liv. Derfor er ‘Moderskab’ en frisættende bog. Siger jeg, en barnløs kvinde i trediverne:
Ofte har jeg tænkt på moderskabet som en afgrund med kvinder med og uden barn på hver sin side. Men hvad Sheila Heti skriver frem er et samlende billede, hvor de barnløse og mødrene er lige. Ingen kan være bedre end den anden. Moderskabet er, ligesom møntkastet, både helt afgørende og vilkårligt.
Kort sagt:
Tør, melankolsk og eksistentiel. ‘Moderskab’ undersøger tvivlen hos hende, der ikke ved, om hun ikke vil være mor.