PORTRÆT. Eric Clapton har aldrig været bleg for at skamrose sine efterkommere.
I 2014 beskrev han eksempelvis John Mayer som en »mester«, og nu har guitarlegenden igen kastet sin kærlighed på et ungt talent.
Denne gang er det Mk.gee, han hylder i et interview med youtuberen The Real Music Observer, hvor Clapton blandt andet udtaler, at »han har fundet på ting at gøre på guitaren, der er ulig nogen andre«.
Clapton fortæller, at det var hans datter, som i sin tid introducerede ham til Mk.gee, og han går endda så langt som til at sammenligne det med dengang, han opdagede en anden af de mest berømte guitarister nogensinde: Prince.
Det må have været et stort øjeblik for Mk.gee, der tidligere har fortalt, at netop Clapton i sin tid inspirerede ham til at begynde at spille guitar. Og store øjeblikke har den unge sangskriver mange af lige for tiden.
Da han tilbage i februar udgav debutalbummet ’Two Star & the Dream Police’ – et virvar af genrer og udtryk, der har lige så meget tilfælles med Frank Oceans ’Blonde’, som det har med bluesrockere som Clapton – var det kun de færreste, der kendte hans navn. Men siden da er det gået stærkt.
Han har millioner af lyttere på Spotify og er med på soundtracket til det hypede kokkedrama ’The Bear’. På TikTok rocker Nicole Kidman og ægtefællen Keith Urban ud til koncerter på den udsolgte verdensturné, han lige nu er i gang med.
I weekenden kulminerede det hele med en optræden i ’Saturday Night Live’, et af USA’s største underholdningsprogrammer. Og den optræden indkapsler ret perfekt, hvorfor han er blevet årets helt store indiesensation
Fra soveværelset til ’SNL’
’Saturday Night Live’, eller ‘SNL’, som det hedder i folkemunde, har en stolt tradition for at lade ugens musikalske gæst tage del i en sketch.
Se bare Billie Eilish, der efterhånden er stamgæst i programmet, og som tidligere har givet den i rollen som bebrillet kattedame. Eller Boygenius, der flankeret af Timothée Chalamet sidste år klædte sig ud som Troye Sivan.
Mk.gee deltager ikke i nogen sketches, og i introen med Bill Burr og castmedlemmet Sarah Sherman ser det faktisk ud til, at han også gerne ville have været dén del foruden.
Det kommer næppe som den store overraskelse, hvis man kender Mk.gee. Eller, rettere sagt, hvis man forgæves har forsøgt at lære ham at kende.
For musikeren med det borgerlige navn Michael Gordon er en mand af få ord, når han altså ikke synger. Han laver stort set aldrig interviews og deler ikke ud af sig selv på sin Instagram. På pressebilleder vender han gerne blikket mod jorden, helst med sit lange hår hængende ned foran øjnene.
Han er typen, der lader musikken tale for sig selv. Også i ’SNL’, hvor fremføringerne af fanfavoritten ’Alesis’ og især den nye single ’Rockman’ lyder endnu bedre end i studieversionerne, og hvor den dramatiske belysning får ham til at ligne en slags guitarmusikkens messias.
Eller en »rockstar Jesus«, som det lyder i en YouTube-kommentar.
Selvom det først er nu, Mk.gee bryder igennem, er han ikke et nyt navn på indiescenen. Han har udgivet ep’er og mixtapes siden 2017, og året efter landede en af hans sange endda på Frank Oceans Blonded Radio.
Dén sang var ’You’, et synthtungt højdepunkt fra debut-ep’en ’Pronounced McGee’, der i øvrigt besvarer det meget debatterede spørgsmål om, hvordan hans navn faktisk udtales: Mah-gee.
Nogle vil måske genkende ham som guitarist for Dijon, en anden undergrundsfavorit, hvis Bon Iver-men-r’n’b-agtige 2021-album ’Absolutely’ Mk.gee både producerede og spillede med på.
Alligevel er det ikke svært at forstå, hvorfor det lige er nu, karrieren tager fart. For på ’Two Star & the Dream Police’ har Mk.gee krystalliseret sin lyd, så den er blevet helt og aldeles hans egen.
Referencer er der nok af, hvad enten vi snakker r’n’b-balladen ’How Many Miles’ eller mere psykedeliske øjeblikke som ’Candy’, men det hele køres igennem et særegent, soveværelsespoppet filter, der ikke bare får Mk.gee til at skille sig ud på den alternative scene, men som også flirter med mainstreamen.
Og nu er mainstreamen begyndt at flirte tilbage.
Det bedste album nogensinde
Mk.gee laver som sagt sjældent interviews, men han gjorde en undtagelse, da han i forrige måned tog en snak med The New York Times.
Her kunne han blandt andet afsløre, at han for tiden er i studiet med Justin Bieber. Vistnok i et forsøg på at genantænde teenageikonets kreative ild, mens samarbejdet for Mk.gees vedkommende bringer ham et skridt tættere på den popverden, han så gerne vil udfordre.
»Eksperimentering har ingen betyding, hvis ikke det foregår på den største skala«, som han formulerer det i interviewet.
Til The New York Times fortæller Mk.gee også, at den enorme succes ikke kommer bag på ham. Tværtimod, faktisk.
Helt konkret lyder passagen sådan her: »’Jeg har lavet det bedste album nogensinde’, sagde Gordon, første gang som om det var en lille smule frækt at indrømme sine ambitioner. Men så sagde han det igen. Og igen«.
Det er en Kanye West-værdig megalomani, der plejer at være forbeholdt rappere og fodboldspillere, ikke langhårede guitarhelte. Men hvis du spørger mig, er det forfriskende.
Nej, Mk.gee har ikke lavet det bedste album nogensinde. Han har ikke engang lavet det bedste album i år. Til gengæld har han lavet et album, der ikke rigtig lyder som noget andet. Hverken i den undergrund, han kommer fra, eller i den popverden, han er godt i gang med at erobre.