KOMMENTAR. Der er to tegn på, at efteråret er kommet:
Det ene er, at bladene falder af træerne. Det andet er, at du ikke kan scrolle gennem dit feed uden af blive mødt af tonerne til »Where you lead, I will follow, anywhere that you tell me to«.
Efteråret er nemlig sæson for Gilmore Girls.
Serien fra nullerne er de seneste sæsoner blevet iscenesat som den ultimative romantisering af efterårets æstetik, følelsesliv og sågar smagsvarianter. For eksempel pumpkin spice, der ofte bliver nævnt sammen med serien og har lagt navn til den kæmpe BookTok-succes ‘The Pumpkin Spice Café’ af en forfatter med det meget sigende pseudonym Laurie Gilmore.
Renæssancen skyldes ikke mindst TikTok, hvor den enlige mor Lorelai Gilmore er genopstået som stilikon, mens hendes intellektuelle teenagedatter Rory Gilmore er blevet et slags litterært forbillede.
I et interview med Rolling Stone fra 2023 fortæller skaberen af Gilmore Girls, Amy Sherman-Palladino, om det paradoksale i, at et show, hvor teknologi ikke spiller nogen rolle, er genopstået som et sæsonbetinget TikTok-fænomen.
»Serien er så meget større nu, end da den blev vist i tv. Det hele er startet forfra«, siger hun.
Men mon ikke også det netop er den sentimentale idé om en kop kakao, et tæppe og en bog, der lokker? Og måske dermed særligt Rory, hvis interesse for litteratur er vævet så gennemgående ind i hendes karakter, at hun sjældent forlader det kaotisk idylliske hjem i hjembyen Stars Hollow?
»Jeg lever i to verdner. Den ene er bøgernes«, som hun selv siger.
I hendes ære udkom for nogle uger siden ‘The Rory Gilmore Reading Challenge’. En slags book journal, der guider sin læser gennem de 339 bøger, der bliver læst og nævnt af karaktererne i gennem seriens syv sæsoner. Ikke mindst af Rory.
Men nu er efteråret og Gilmore Girls-sæsonen slut, og det er tid til at gøre status. Vi er gået Rorys læseliste efter i sømmene og har tilladt os at give den et brush up ud fra følgende tankeeksperiment:
Hvad ville Rory Gilmore have læst i 2024?
»Rorys læseliste er lige så divers som hendes datinghistorik«
Den unge hovedperson Rory fremhæves igen og igen som et (livs-)stilikon og som billedet på den ultimative akademiske bookish girl. Hun studerer engelsk på Yale, og det kan man godt mærke på den berømte læseliste, der temmeligt forudsigeligt primært består af evergreens som ‘Stolthed og fordom’, ‘Romeo og Julie’, ‘Pigebørn’, ‘Forbrydelse og straf’, ‘Ulysses’ og så videre.
Med andre ord: Fuld plade i klassikerbingo.
Som det så ofte går, når nye generationer gransker et millennial-produkt, har både Rorys karakter og læseliste været i modvind de seneste par år. Selvfølgelig på Reddit, modvindens epicenter, men også i diverse magasiner, der beskylder Rory for at være for forkælet og entitled, mens andre kalder hendes ellers ikoniske litterære smag for uoriginal og påfaldende lidt mangfoldig.
Som tyske Blinkist Magazine skriver det:
»Rory’s læseliste er lige så divers som hendes datinghistorik. Og det siger ikke så lidt«.
Skulle man alligevel forsvare vores miss »I like showing you the stuff I’m reading«, kunne man lade tvivlen komme hende til gode og antage, at hun ville have læst lidt op på litterær diversitet i 2024.
Hun får da i hvert fald den amerikanske filosof Judith Butlers berømte ‘Kønsballade’ i gave af veninden Paris i sæson syv, og selvom der er langt fra Judith Butlers post-strukturalistiske filosofi til vor tids transgender-ikon, kunne man for eksempel forestille sig, at Rory i dag ville have læst Torrey Peters ‘Detransition, Baby’ fra 2021.
Den var trods alt på New York Times liste over de hundrede bedste bøger fra det 21. århundrede. En måske perfekt kombination af en både populær og woke tilgang til litteraturen.
Desuden læser Rory også Mary Shelleys ‘Frankenstein’, der senere er blevet kaldt en queerroman.
Et andet sted, man kunne slå ned, er de kun tre sorte forfattere på den lange liste over Rorys bøger i ‘Gilmore Girls’. Toni Morrisons ‘Elskede’, som vandt nobelprisen, er en af dem, så måske ville Rory i dag have læst Jesmyn Ward, der slog igennem i starten af 2010’erne med romanen ‘Hvad reddes kan’. Den amerikanske forfatter har ofte fortalt, hvor stor en betydning, Toni Morrison har haft for hende.
Og mon ikke Rory havde smuglæst i Michelle Obamas biografi ‘Min historie’. I hvert fald flettede tidligere præsidentkandidat Hillary Clinton sig ofte ind i ‘Gilmore Girls’-karakterernes samtaler.
»See you when Hillary is president«, lyder en af replikkerne i serien.
Kend den på weltschmerz
Nu skal man jo ikke død og pine tvinge den ‘danske vinkel’ igennem alle steder, men i første sæson af ‘Gilmore Girls’ læser Rory Sylvia Plaths kultklassiker ‘Glasklokken’, der fik en revival herhjemme, da den udkom i en nyoversættelse af Olga Ravn og Mette Moestrup i 2016.
Derfor er det en nærliggende tanke, at Rory anno 2024 ville have læst Tove Ditlevsens ‘Københavnertriologi’, der jo har gået sin sejrsgang i USA de sidste par år og ofte bliver sammenlignet med netop Plath.
Det er i hvert fald præcis den Weltschmerz-stemning, Rory falder for, og hun var helt sikkert hoppet på TikTok-trenden no plot, just vibe, der beskriver bøger, som ikke følger en handling, men har en særlig energi. Tag blot hendes mange referencer til franske Simone De Beauvoir.
En anden roman fra listen i samme stemning er J.D. Salingers klassiker ‘Franny and Zooey’, der netop i år er blevet genudgivet på dansk.
Det føles derfor som et safe bet, at Rory i dag ville have læst Deborah Levy. Hvilket hun jo egentlig godt kunne have nået, da den britiske forfatter debuterede i slut-firserne. Men Rory er kendt for udelukkende at gå efter bøger med kultstatus, og Deborah Levy slog først igennem langt senere end sin debut.
Det samme gjorde Annie Ernaux, der lever op til mange af Rorys krav: Fransk, eksistentiel og god nok til Nobelprisen.
Annie Ernaux debuterede i halvfjerdserne, men mon ikke Rory først ville hoppe på med “Årene” fra 2008, som mange af os andre?
Til sidst står vi tilbage med et af de store litterære spørgsmål her i nutidens litterære tilværelse:
Ville Rory være hoppet med på Sally Rooney-bølgen eller ej?
Måske lige poppet nok til vores Gilmore Girl, men mon ikke hun kunne have fundet et sjælefællesskab med Rooneys karakterer? Det akademiske, lidende, privilegerede stilikon.
Måske ville Rory kortvarigt have forladt den slagne klassiker-vej for lige at tage en afstikker til samtidslitteraturens greatest hits?
Det kulturelle landskab har i hvert fald forandret sig. Måske endda på Yale og i Stars Hollow.