Hvor de sidste to års Oscar-uddelinger har taget sig ud som kroninger af henholdsvis ’Everything Everywhere All at Once’ og ’Oppenheimer’, har hele stemningen omkring Awards Season 2024-25 været anderledes uafgjort:
’Anora’ var en slags frontrunner i efteråret, men mest sådan per default, fordi der ikke var noget oplagt alternativ. Og siden har de fleste iagttagere hældt til først ’The Brutalist’, der klarede sig godt ved Golden Globes, og siden ’Emilia Pérez’ på grund af dens topscorerværdighed med 13 nomineringer.
I den seneste måned er der så sket endnu et stemningsskift: ’Emilia Pérez’ ramlede ind i et betydeligt backlash grundet hovedrolleindehaver Karla Sofia Gascóns problematiske gamle opslag på sociale medier, og ’Anora’ genopstod som Fugl Føniks fra asken ved at vinde hovedpriser fra både DGA (instruktørforbundet), PGA (producerforbundet) og WGA (forfatterforbundet) plus en Critics’ Choice Award for bedste film.
Hvis man tror fuldt og helt på, at ’Anora’ vil triumfere i bedste film, har man mulighed for at rette sin opmærksomhed mod det faktum, at Sean Baker i det hele taget kan blive historisk, hvis han vinder i alle de kategorier, hvor han er nomineret: for film, instruktion, klipning og manuskript. Det er slet ikke nogen mission impossible.
Men betyder det så, at nogle af de andre tunge heste i feltet – ’The Brutalist’, ’Emilia Pérez’, ’Conclave’ og ’A Complete Unknown’ – risikerer at gå tomhændet hjem? Eller bliver der måske en god luns til dem alle?
Her udpeger vi vores vinderbud forud for ceremonien, der finder sted søndag 2. marts (natten til mandag dansk tid, i samtlige kategorier.
Og husk nu på: Charmen ved Oscar er, at overraskelser (små eller større) finder sted hvert eneste år. Kunsten er at lodde stemningen og vove pelsen: I hvilke kategorier tør man gamble?
Vi starter med de helt store kategorier først:
Bedste film
Hvem vinder: ’Anora’
Alternativ: ’Conclave’
DGA og PGA er ikke bare to af de tungeste branchepriser, men også to af de mest troværdige indikatorer af, hvilken retning Oscar-kapløbet udarter sig. Når både DGA og PGA derfor peger på den samme film, ’Anora’, er denne uundgåeligt forholdsvis klar Oscar-favorit.
PGA har matchet Oscars bedste film-kategori 12 ud af de sidste 15 årgange (det er det tidsrum – siden 2009 – hvor Oscar udvidede bedste film-kategorien fra fem til 10 film). I 11 af de 15 år pegede DGA og PGA på den samme film med det resultat, at den film i ni af de 11 tilfælde vandt bedste film-Oscaren. Undtagelserne er ’La La Land’ i 2016, der tabte til ’Moonlight’, og ’1917’, der i 2019 tabte til ’Parasite’.
Det er altså ikke helt umuligt, at Oscaren for bedste film kan gå til en anden titel end ’Anora’, men jeg tror, det er vigtigt, at huske på, at der ved de to undtagelsesår var tale om, at en stor prestigeproduktion tabte Oscaren til et mere kritikerrost alternativ (ja, to af det 21. århundredes mest feterede film overhovedet). Heroverfor er ’Anora’ ikke bare favoritfilmen, der skal væltes af et alternativ, den er alternativet, i den forstand at det er en kritikerrost festivalprisvinder (den startede sin Oscar-turné ved at vinde Guldpalmen i Cannes tilbage i maj). ’Anora’ er så at sige ’1917’ (forhåndsfavorit) og ’Parasite’ (kritikerdarling) rullet sammen i én film.
Den britiske BAFTA gav spændingen liv ved at pege på hjemmebanefavoritten ’Conclave’, mens SAG gav sin bedste film-pendant, for bedste cast, til ’Conclave’ så sent som 23. februar.
BAFTA-prisen for bedste film kan til dels forklares med, at ’Conclave’ havde en hjemmebanefordel i det britiske akademi oppe imod amerikanske konkurrenter. Men SAG-prisen for bedste cast er en bekræftelse af, at ’Conclave’ ånder ’Anora’ i nakken.
Jeg vil heller ikke helt udelukke, at ’The Brutalist’ kan overraske: At den meget amerikanske fortælling formåede at hive fire statuetter hjem fra BAFTA er et vidnesbyrd om, at Brady Corbets film ingenlunde er knockoutet.
Især bør man tage notits af, at BAFTA gav instruktion-hæderen til ’The Brutalist’, og at skuespillerprisen gik til Adrien Brody i konkurrence med hjemmebanehelten Ralph Fiennes (’Conclave’). Det vidner om betragtelig støtte.
Det er dog immervæk en stor hurdle for filmen, at den ikke formåede at opnå nomineringer til hovedpriserne ved to af de store brancheforbund, SAG (skuespillerne) og ACE (filmklipperne). Uden støtte fra de to grupper ser sejrsmulighederne i Bedste Film hos Oscar meget begrænsede ud.
Bedste instruktør
Hvem vinder: Sean Baker (’Anora’)
Alternativt: Brady Corbet (’The Brutalist’)
Brady Corbet vandt for sin instruktion ved Golden Globes (GG) og BAFTA, mens Jon M. Chu vandt for ’Wicked’ ved Critics’ Choice Awards (CCA) (Chu er end ikke nomineret til Oscar).
Almindelig Oscar-logik tilsiger, at når DGA og PGA peger i samme retning – Sean Baker for ’Anora’ – så er det lig med vores vinder for bedste instruktion.
Jeg er dog virkelig i tvivl. Corbets sejr ved BAFTA – og de i alt fire priser til ’The Brutalist’ ved det britiske Akademis uddeling – lægger op til en neglebiderafgørelse.
Bedste mandlige hovedrolle
Hvem vinder: Adrian Brody (’The Brutalist’)
Alternativt: Timothée Chalamet (’A Complete Unknown’)
Det kan godt være, at Brody vandt ved både GG, CCA og BAFTA, men at SAG – det magtfulde og store skuespillerforbund – gav sin hovedrollepris til Chalamet, er det, der for alvor åbner kapløbet op.
Jeg hælder i sidste ende fortsat til Brody, der således kan gå Hilary Swank i bedene som vinder af to hovedrolle-Oscars på to forsøg, fordi BAFTA er den Awards-organisation, der klart mest minder om Oscar af de fire prisorganer. Men Chalamet, der virkelig har lagt sig i selen med en blitzkrieg af en Oscar-kampagne (hvor har han ikke gjort sig synlig i de sidste seks måneder?) er en meget reel trussel.
Bedste kvindelige hovedrolle
Hvem vinder: Mikey Madison (’Anora’)
Alternativt: Demi Moore (’The Substance’)
Mikey Madison kan ride ’Anora’-bølgen hele vejen i mål, hvis filmen vinder fire eller fem af de seks kategorier, hvor den er nomineret, og selvom Demi Moore vandt både GG, CCA og SAG, så tror jeg, at Madisons BAFTA-sejr er en mere reel afspejling af styrkeforholdet mellem de to.
Ligesom til Oscar stemmer et samlet akademi – med alle de forskellige branchegrupperinger det indebærer – til BAFTA, og der har Madison den fordel, at hun repræsenterer filmen, der er favorit til at løbe med hæderen for bedste film.
Vi har i de senere år flere gange set, at favoritter (Cate Blanchett for ’Tár’, Carey Mulligan for ’Promising Young Woman’ og Lily Gladstone for ’Killers of the Flower Moon’) har tabt Oscaren til skuespillerinder, der spiller med i en mere populær film: Michelle Yeoh (’Everything Everywhere All at Once’), Frances McDormand (’Nomadland’) og Emma Stone (’Poor Things’).
Jeg er med på, at Yeoh vandt SAG over Blanchett, men billedet er alligevel tydeligt: Du har en fordel, hvis du er nomineret for en ’pristung’ film.
Jeg tror, Madison kopierer sin BAFTA-sejr, men jeg er helt på det rene med, at en del eksperter nok vil hælde til Moore. Så følg din egen intuition!
Bedste mandlige birolle
Hvem vinder: Kieran Culkin (’A Real Pain’)
Alternativ: Intet
Der har været soleklare frontrunners i denne kategori i de senere år: For tre år siden vandt døve Troy Kotsur for sin fjærtende birolle i ’CODA’. For to år siden vandt Ke Huy Quan for ’Everything Everywhere All at Once’. Og sidste år var det Robert Downey Jr.’s tur for ’Oppenheimer’.
Hvor de tre nævnte med god ret kan kaldes for biroller, er det problematiske ved kåringen af Culkin, at det ikke er en hovedrolle, men en birolle, han er nomineret for.
Og så er der noget ironisk i, at Culkin har fået al anerkendelsen for sin præstation i ’A Real Pain’, mens hans makker (og instruktør), Jesse Eisenberg, ikke har fået nogen. For Eisenbergs karakter i filmen beklager sig på et tidspunkt over, at Culkins karakter (hans fætter) oplyser ethvert rum, han træder ind i, mens han selv knapt bliver bemærket.
Det er slående, i hvor stor grad årets Awards Season har udfoldet sig præcis på samme måde…
Bedste kvindelige birolle
Hvem vinder: Zoe Saldana (’Emilia Pérez’)
Alternativt: Ariana Grande (’Wicked’)
Den eneste spænding, der knytter sig kategorien her, er, om det voldsomme backlash omkring ’Emilia Pérez’ hiver Saldana med i faldet.
Jeg tror, Gascón-skandalen risikerer at koste Audiards film om en mexicansk kartelboss’ transition fra mand til kvinde en eller flere Oscars, men jeg betragter nu alligevel Saldana som sikker.
Hun er yderst vellidt i Hollywood (hun har arbejdet sammen med halvdelen af filmbyen) og har generelt – både før, under og efter skandalen – optrådt med ydmyghed og værdighed. At hun formåede at vinde SAG og BAFTA efter Gascón-gate understreger, at hun med 95 procent sikkerhed snart kan kalde sig selv for Oscar-vinder.
Bedste originalmanuskript
Hvem vinder: ’Anora’
Alternativt: ’A Real Pain’
Fire film har et næsten lige godt udgangspunkt for at vinde Oscar’en i kategorien for originalmanuskript: ’A Real Pain’, ’The Brutalist’, ’The Substance’ og ’Anora’.
’Anora’ er småfavorit qua dens overordnede frontrunner-status, men der er bestemt plads til en overraskelse her, og hvis den kommer, kunne den for eksempel komme fra Coralie Fargeats ’The Substance’. Det vil være en måde at sikre sig, at Fargeat ikke går tomhændet hjem (hun er også nomineret i bedste instruktion) og en måde at sikre diversitet på (ved at kategorien vindes af en kvinde). ’A Real Pain’ overraskede ved at snuppe prisen ved BAFTA. WGA (manuskriptforfatternes eget forbund) pegede på ’Anora’.
Da Sean Baker står til at vinde i de store kategorier – bedste film og bedste instruktion – er det muligt, at Akademiet vil tilgodese den meget dialogbaserede ’A Real Pain’ i kategorien her, selvom de fleste medlemmer – qua ’Anoras’ overordnede favoritstatus i bedste film-kategorien – synes, at ’Anora’ er en bedre film.
Bliv derfor ikke overrasket, hvis ’Anora’ ikke vinder her, men jeg vælger at tro på, at filmen laver (så godt som) et sweep på tværs af de seks kategorier, den er nomineret i (minus for mandlig birolle, hvor Borisov er chanceløs mod Culkin).
Bedste adapterede manuskript
Hvem vinder: ’Conclave’
Alternativt: ’A Complete Unknown’
’Conclave’ vandt prisen for bedste manuskript ved Golden Globes (hvor adapteret og original er samlet i én kategori) og vandt for adapteret manuskript ved både CCA og BAFTA. ’Nickel Boys’ vandt WGA, men var i den sammenhæng ikke oppe imod ’Conclave’, der ikke var indstillet, eftersom Peter Straughan ikke er medlem af forbundet.
Det ligner en sejr (og aftenens helt store trøstepræmie?) til ’Conclave’, der nok må se sig besejret i de andre store kategorier.
Bedste animerede film
Hvem vinder: ’The Wild Robot’
Alternativt: ’Flow’
’Flow’ vandt GG i kategorien, mens ’The Wild Robot’ snuppede PGA, DGA og CCA og desuden tog sig af hovedprisen ved animatorernes egen branchepris, Annie Awards (hvor den dog ikke var oppe imod ’Flow’, der var indstillet i en sidekategori for bedste ’uafhængige’ produktion).
’Wallace & Gromit: A Vengeance Most Fowl’ vandt en BAFTA (igen – som så ofte i tilfældet BAFTA: hjemmebanefordel!).
I et akademi med mange internationale medlemmer kan ’Flow’ måske skabe en overraskelse, men det mest sandsynlige vinderbud er ’The Wild Robot’.
Bedste internationale film
Hvem vinder: ’Emilia Pérez’ (Frankrig)
Alternativt: ’I’m Still Here’ (Brasilien)
Godt nok fører ’Emilia Pérez’ Oscar-feltet med hele 13 nomineringer, men den er oppe imod sig selv (i form af slagskyggen fra Gascón-skandalen) – og imod brasilianske ’I’m Still Here’, der ikke alene er nomineret for bedste film og bedste kvindelige hovedrolle, men også har et meget aktivt og medlevende kampagneapparat online og i Akademiet.
Hvis der er en film, der har fået vind i sejlene af den havarerede ’Emilia Pérez’-kampagne, så er det måske netop ’I’m Still Here’. Det vil være et regulært kup, hvis det lykkes at vælte nomineringsmastodonten af banen, men ikke usandsynligt med tanke på, hvad der er sket siden nomineringsdagen sidst i januar. Det kan blive meget tæt, men jeg tror akkurat, at Frankrig vil ånde lettet op.
Forspringet før bomben sprang, og boblen brast, var så stort, at det holder til målstregen – akkurat.
BAFTA pegede på ’Emilia Pérez’. Mon ikke Oscar gør det samme?
Bedste dokumentarfilm
Vinder: ’No Other Land’
Alternativt: ’Porcelain War’
De sidste to år er dokumentar-Oscaren gået til film, der har fokus på Rusland/krigen i Ukraine: ’Navalny’ og ’20 Days in Mariupol’.
Og krig er nu engang et emne, der tilfører en dokumentar et (afgørende) skær af nødvendighed og vigtighed. Og så er det ikke omkostningsfrit at berette fra krigszoner, hvilket også, ud fra en lidt kynisk betragtning, kan give sympatistemmer.
Jeg tror også, at krig og konflikt – denne gang i Palæstina – vil kunne resultere i en Oscar til den stærkt roste ’No Other Land’, der er et samarbejde mellem israelske og palæstinensiske stemmer. ’No Other Land’ vandt en Golden Globe i kategorien, men var til gengæld ikke indstillet til DGA’s pris, som gik til ’Porcelain War’.
Jeg tror dog, at ’No Other Land’ i kraft af sin sejrsgang på festivaler verden rundt og hos diverse amerikanske kritikersammenslutninger er fordelagtigt positioneret til at slå ’Porcelain War’ og de andre konkurrenter i kategorien.
Bedste fotografering
Hvem vinder: ’The Brutalist’ (Lol Crawley)
Alternativt: ’Nosferatu’ (Jarin Blaschke)
Det ligner en neglebiderafgørelse mellem ’The Brutalist’, ’Nosferatu’ og måske ’Maria’ (jeg tror ikke på endnu en Oscar til ’Dune’-franchisen: Greig Fraser vandt for sit arbejde på etteren).
Det taler for ’The Brutalist’, at den vandt BAFTA i kategorien, mens ’Nosferatu’ vandt CCA. ’Maria’ vandt overraskende prisen hos fotografernes eget forbund, ASC, 23. februar.
BAFTA’s valg er udslagsgivende for, at jeg peger på ’The Brutalist’, da stemmeproceduren – og de stemmeberettigedes sammensætning – minder mest om Oscar.
Bedste klipning
Hvem vinder: ’Anora’ (Sean Baker)
Alternativt: ’Conclave’ (Nick Emerson)
Marco Costa vandt CCA for sit arbejde på ’Challengers’, men er end ikke nomineret til en Oscar. Mystisk, men sigende for Akademiets tilgang til Luca Guadagninos to film fra 2024, ’Challengers’ og ’Queer’, der begge blev helt forbigået på nomineringsdagen.
Uden Costa i feltet vil ’Anora’ som bedste film-frontrunner være en naturlig favorit. Måske kan den koncist klippede (og dermed præcist fortalte) ’Conclave’ udgøre en trussel i en kategori, hvor mere spraglede og/eller langstrakte film dominerer? BAFTA pegede på ’Conclave’, men det kan måske forklares med, at Bergers film om intriger i Vatikanet havde hjemmebanefordel.
Hvis Sean Baker vinder kategorien her tidligt på aftenen – og det tror jeg, at han gør – kan han nok godt begynde at forberede sig på også at skulle på podiet, når der skal uddeles hovedpriser for film og instruktion.
ACE Eddie Awards (klippernes egen forbundspris) finder i år først sted efter Oscaruddelingen, nemlig så sent som 14. marts, så den kan vi altså ikke bruge som strømpil.
Bedste originalscore
Hvem vinder: ’The Brutalist’
Alternativt: ’Conclave’
Her står vi med endnu en kategori, hvor ’Challengers’ på mystisk vis er blevet forbigået. Atticus Ross og Trent Reznor er dobbelte Oscarvindere (blandt andet for deres nyklassiske score i ’The Social Network’), så det er ikke, fordi de ikke er vant til at blive omfavnet af Akademiet.
Med tanke på, at duoen vandt for bedste originalscore hos både GG og CCA, er det besynderligt, at det end ikke kan blive til en nominering hos Oscar.
Når det er sagt, er der glimrende alternativer. Og det måske allerbedste alternativ, Daniel Blumbergs score til ’The Brutalist’, er min favorit til at snuppe Oscar’en. Det vil være meget fortjent. Det er fremragende filmmusik. Blumberg vandt en BAFTA.
Volker Bertelsmanns score til ’Conclave’ fungerer bedre som hjemmelytteoplevelse end som filmledsagelse. Ouverturen til ’Conclave’ er et virkelig velkomponeret stykke musik i egen ret, men virker komplet fejlanbragt i filmen, hvor det blæser en ellers rolig start-montage af stemningsbilleder fra Vatikanet helt af banen.
’The Wild Robot’ vandt hovedprisen, da SCL (Society of Composers and Lyricists) uddelte prisen for årets bedste filmmusik. Men komiteen deler prisen op i bedste musik til en studieproduktion og til en ’uafhængig’ film. ’The Brutalist’ vandt for sidstnævnte.
Bedste originalsang
Hvem vinder: ‘El Mal’ (‘Emilia Pérez’)
Alternativt: ’Never Too Late’ (’Elton John: Never Too Late’)
Oscars problembarn, kategorien for bedste sang, byder igen i år på en Oscar-mainstay af den allermest sejlivede slags: Dianne Warren, der er nomineret i kategorien for 15. gang, og som ikke er helt så chanceløs i år, som hun plejer at være, men som helt sikkert vil se præcis så surmulende ud, hvis hun taber, som hun har for vane.
’El Mal’ fra ’Emilia Pérez’ har vundet stort set alle priser gennem sæsonen, så mon ikke den også vinder Oscar’en. Det kan så være et plaster på såret for de større priser, filmen nok går glip af på grund af den verserende skandalesag, der har lagt filmens mest grandiose drømme i graven.
Et alternativ til ’El Mal’ er ’Mi Camino’ fra samme film, men mon ikke der vil være en del medlemmer af Akademiet, der ønsker at se bort fra ’Emilia Pérez’? De kan så i stedet stemme på Elton John (i selskab med Brandi Carlile, der har gjort en hel karriere ud af at være affilieret med legender nær pensionsalderen).
Bedste production design
Hvem vinder: ’Wicked’
Alternativt: ’Conclave’
’Wicked’ vandt kategorien ved både BAFTA og CCA.
ADG (Art Directors’ Guilds) Awards – art direction hedder i Oscar-regi production design – gav prisen for bedste art direction i en periodefilm til ’Nosferatu’, mens ’Wicked’ vandt i fantasy-kategorien og ’Conclave’ for nutidsfilm.
Alt i alt giver det et plus til ’Wicked’, da jeg tror, det endnu overvejende amerikanske Akademi vil prioritere at honorere ’Wicked’ her som en anerkendelse af, at filmen var en stor succes ved billetlugerne i 2024.
Bedste kostumedesign
Hvem vinder: ’Wicked’
Alternativt: ’Conclave’
Ved kostumedesignernes forbundspris, CDG Awards, inddeles filmene efter samme logik som i tilfældet production design: periodefilm, fantasy og nutidsfilm.
CDG gav deres priser til henholdsvis ’Nosferatu’, ’Wicked’ og ’Conclave’.
Jeg hælder igen til, at ’Wicked’ vil få en mellemstor trøstepræmie i en af håndværkskategorierne. BAFTA pegede således også på ’Wicked’ i kategorien her, selvom ’Conclave’ havde hjemmebanefordel.
Bedste lyd
Hvem vinder: ’A Complete Unknown’
Alternativt: ’Wicked’
For femte gang uddeles der kun én lydpris. Det er trist, at selv garvede Oscar-fans efterhånden må være ved at glemme, hvad der kendetegner henholdsvis lydmiksning og lydklipning!
Nogle gange kan et virkelig opfindsomt lyddesign godt imponere medlemmerne af Akademiet, for eksempel når lyddesignet har en helt afgørende fortællemæssig funktion. Det så vi med priserne til ’Sound of Metal’ og – sidste år – til ’The Zone of Interest’.
I år tror jeg, slaget står mellem to film, hvor musik spiller en afgørende rolle: ’Wicked’, der som de fleste nok vil vide er en musical-filmatisering, og ’A Complete Unknown’, som i sin nærmest collageagtige fortællestil giver rigtig meget plads til musikøjeblikke (i studiet eller på scenen).
CAS (lyddesignernes forbundspris) uddelte sin hovedpris til ’A Complete Unknown’, filmens hidtil eneste branchepris i årets sæson.
Hvis jeg skal følge min egen teori om, at ’spread the wealth’-princippet kommer i spil i de mindre kategorier, så vil det give mening at lade ’A Complete Unknown’ komme til fadet i kategorien her, for ellers risikerer James Mangolds film at gå tomhændet hjem.
Bedste visuelle effekter
Vinder: ’Dune: Part Two’
Alternativt: ’Kingdom of the Planet of the Apes’
’Kingdom of the Planet of the Apes’ vandt hovedprisen, da VES – forbundet for visuelle effekter-artister – offentliggjorde sine priser. Det gør den bestemt til en medfavorit ved Oscar-showet, men VES Awards har faktisk ikke tradition for at stemme specielt godt overens med Oscar-vinderen i kategorien, så intet er sikkert.
’Dune: Part Two’ vandt desuden flere af underkategorierne ved VES Awards, så opløbet mellem de to favoritter har nok været tæt.
BAFTA pegede på ’Dune: Part Two’. Jeg tror også, Oscar går med det mere respektable valg i form af bedste film-nominerede ’Dune’.
Der er også den mulighed, at den bedst placerede film i bedste film-kategorien løber med en sejr her sådan nærmest per default. Det vil i så fald komme ’Wicked’ til gode.
Bedste hår og make-up
Vinder: ’The Substance’
Alternativt: ’Wicked’
Det er ganske almindeligt, at mindre produktioner – hvor for eksempel en enkelt karakters ansigtstransformation er i centrum – kan vinde i kategorien for hår og make-up. Tidligere år er Oscar’en således gået til ’billige’ film som ’The Whale’, ’The Eyes of Tammy Faye’ og ’Ma Rainey’s Black Bottom’.
Sidste år vandt ’Maestro’ primært i kraft af den gennemført troværdige aldringsproces, som hovedkaraktererne (Bradley Cooper og Carey Mulligan som Leonard Bernstein og frue) gennemgår i filmens spænd over mange årtier.
I år er det nok en gang to mindre produktioner, der synes at have gode muligheder for at vinde Oscaren, ’The Substance’ og ’A Different Man’.
’The Substance’ vandt en BAFTA og CCA i kategorien.
Da hår-og-make-up-artisternes eget forbund (MAUHS) uddelte priser, vandt ’The Substance’ og ’Wicked’ hovedpriserne.
Bedste kortfilm
Hvem vinder: ’The Man Who Could Not Remain Silent’
Bedste animerede kortfilm
Hvem vinder: ’Wander to Wonder’
’Wander to Wander’ vandt en BAFTA, og mon ikke den lille smule ekstra bevågenhed er nok til at sikre en Oscar i en kategori, som næppe har det almene Akademimedlems helt store bevågenhed.
Bedste kortfilm – dokumentar
Hvem vinder: ’I Am Ready, Warden’