Duran Duran – nyromatikerpop og dansegulvhits

»Han er da stadig lidt lækker, er han ikke?«, siger en pige, imens hun peger op imod scenen foran sig, hvor et charmerende smil fra den lettere ranglede bassist understøtter pigens udsagn. Jo, alderen har såmænd ikke skæmmet John Taylor på trods af, at tindingerne er blevet højere. Og sammen med resten af Duran Duran fik han varmet godt op under publikum i KB Hallen denne søndag aften.

Det var et band i topform, der indledte koncerten med tre numre fra bandets seneste og ganske fremragende album ‘Red Carpet Massacre’, men det var først, da Simon Le Bon bragede ud med spørgsmålet »Is anybody hungry?«, at temperaturen steg til langt over kogepunktet.

Denne aften var KB Hallen en trykkoger, hvor næsten 30 års musikhistorie var komprimeret til lidt over halvanden times sprudlende opvisning i engelsk, musikalsk ekstravagance. Godt nok var det med solidt fodfæste i 80’erne, at Duran Duran kunne tryllebinde en hel sal til at stå og skråle med på ‘Save a Prayer’. Men aftenens electro-sæt, hvor Le Bon, Rhodes og 2 x Taylor stillede op på række i en ren Kraftwerk-opstilling, fungerede som en ironisk kommentar til netop denne periode.

Duran Duran fik trukket linjer fra bandets tidlige nyromatikerpop til de seneste dansegulvsorienterede hits, og fik dermed bevist, at der stadig er liv i de gamle klude. Fra 80’erne til 90’erne og direkte ind i fremtiden.