’Holland’: Ny Nicole Kidman-thriller er noget usammenhængende juks
Der er mange ting, jeg har lyst til at kalde Mimi Caves domestic noir-film ’Holland’, men lad mig blot starte med den mest stuerene beskrivelse: den svære toer.
For hvor instruktøren i 2022 debuterede med den på mange måder vellykkede datinggyser ’Fresh’ – hvor hun i øvrigt viste fin sans for skildringer af samfundsmæssige aktualiteter – er hendes anden spillefilm i rækken desværre noget usammenhængende juks.
Jo jo, den evner skam at sætte fokus på sorgfulde emner som kontrol, gasligting og fysisk som psykisk vold, og den formår da også at (gen)fortælle det snart lidt udvandede faktum, at der selv under porcelænsglatte overflader lurer mørke hemmeligheder.
Den kan ligeledes pryde sig med at have en af verdens førende melodramadamer, Nicole Kidman, i front.
Handler det om parforholdsportrætter og Stepford Wife-isme, er den eftertragtede og mangefactetterede aussie da også næsten selvskrevet en hovedrolle, og denne gang lægger hun krop og kvindesind til den husmoderlige hjemkundskabslærer, Nancy Vandergroot.
Bosat i en lille amerikansk forstad med et hollandsk tema og en tæt på amish-tilværelse lever hun, hendes ægtemand Fred (en rejseglad optiker og modeltog-entusiast, der spilles af ’Succession’-stjernen Matthew Macfadyen) og deres fælles søn blandt slagermusik og tulipaner.
Men lidt ligesom i ’Midsommar’ bliver den vesteuropæiske blomsteridyl og folkedans mere og mere creepy for de involverede, og med gysertræk og en langsom kameraføring forsøger thrilleren at skabe en grundfølelse af paranoia – og desuden gøre det tydeligt, at ægtemanden og den ældre Mr. Darcy-lookalike ikke er lige så heltedådig som først antaget.
Nu har jeg generelt et lidt lorent forhold til typer, der går i hjemmelavede træsko, men derudover magter ’Holland’ ikke at påvirke mig med såkaldte ubehageligheder, idet de simpelthen enten er for under- eller for overfortalte.
Den picture perfect hovedkarakter er derimod yderst plaget, og akkompagneret af et ulmende score gisper hun sig igennem livets og filmens knap så gådefulde ’mysterier’.
Den ellers magnetiske Kidman kæmper således en ihærdig og insisterende kamp for at gøre ’Holland’ medrivende og for at folde sit talent ud. Og man får da også lige konturerne af hendes kunstneriske tæft, når hun – helt uden at drikke ’Babygirl’-mælk – beriger sin karakter med barndommelige og skrøbelige træk.
Det giver dybde til et ellers fladt drama, og hovedrolleindehaveren er særlig tydelig og stærk i sammenspillet med Gael García Bernal, der gør det udmærket som Nancys ven og meget (som i meget, meget) tætte kollega, sløjdlæreren Dave.
Han lægger røde ører til mrs. Vandergroots ægteskabsproblemer og -mistænkeligheder, og så bliver han som mexicansk immigrant en måde for Cave at adressere racisme og eksklusion. Det er utvivlsomt (livs)vigtige problematikker, der i den grad kræver skærmtid, men filmen hverken portrætterer ulighederne tilstrækkeligt eller følger op på igangsatte stridigheder.
Sådan noget luddovent manussløseri skæmmer filmen. Det samme gør uambitiøse plottwists. Faktisk er hele molevitten ualmindeligt trættende, og thrilleren evner aldrig at gøre os ægte interesserede i den lunkne historie, der lige pludselig spasser underligt ud.
Nå, men når man ikke sidder og græmmes (eller halvsover), kan man da muntre sig lidt over et gensyn med stationære computere og Nokia 3310-mobiler. For instruktøren har valgt, at det hele skal foregå i start 00’erne, hvilket givetvis skyldes en intention om at gøre det malplacerede autodidakte detektivarbejde så analogt og ’spændende’ som overhovedet muligt.
Men ’Holland’ er vel omtrent lige så ophidsende som reklamer om støttestrømper på DK4, så heller ikke dét virker.
Noget, der næsten virker, er dramaets surrealistiske mareridtsscener, der bidrager til den gennemgribende tematiske berøring af iscenesættelse og til filmens hyppige spørgsmål:
Hvad er sandt, og hvad er ikke?
Det finder man vist aldrig ud af. Faktisk bliver man ikke klog på noget.
Eller… det skulle da lige være, at selv ikke Nicole Kidman kan redde et herredårligt manuskript.
Kort sagt:
’Holland’ med Nicole Kidman er en af de kedeligste thrillere, jeg længe har set.