Phoebe Kiddo

Phoebe Kiddo er en ægte akademiker. Med en kandidatgrad i lyddesign har hun nørklet med musik i mange år, men har ikke ville udgive noget, før hun følte, at hun havde et fuldstændigt gennemarbejdet og unikt produkt. Nu er hun så flyvefærdig, og resultatet er en fin fremvisning af et beundringsværdig kendskab til den elektroniske musiks klassiske virkemidler.

Albummet rammer hverken benene eller hjertekulen, men er til gengæld afsøgende og tager lytteren med på en afstemt rejse uden for mange overraskelser. Først med den dystert marcherende ’Jupiter Jazz,’ som efterfølges af knitren og lette klaverdroner på ’This Is How I Would Die,’ hvor den dæmpede vokals gentagende »I’ll stand beside you« danner bagtæppe for dubbede beatvariationer. Og denne frase udtrykker egentlig meget godt, hvordan musikken kommer til at flankere, frem for at respondere på, de inspirationer, der trækkes på. Når produktionerne hverken er tilstrækkeligt nytænkende eller gribende, kan detaljerigdommen og referencerne nemlig være nok så begavede uden af den grund at give vedvarende efterklang.

Når det så er sagt, vinder sidste halvdel af pladen en del på stemning og variation.  Gennemsnitstempoet skrues i vejret og lydbilledet giver mere plads til grooves og legesyghed. Singlen ’When the Soul Lies Down’ er blæret minimal-house fra det ydre rum, og ’In All This Grace’ er afrikansk perkussion møder sci-fi-synths. Men for ofte drukner nerven i perfektionistisk konservatoriepræg, og derfor ender det samlet set med at blive en for guidet tour.